DDLG – Disabled Daddy/Little Girl 

DDLG – Disabled Daddy/Little Girl 

Ja, så blev det tid til endnu et skriv. Denne gang bliver det over emnet DDLG 🦄👧

Som den opmærksomme læser måske har opdaget, så er overskriften lidt noget andet end det, som DDLG normalt dækker over. 

Og, hvorfor er den det? Det er såmænd fordi, at jeg ER Disabled = jeg sidder i kørestol. 

Men kan man så godt være Daddy, lave de samme ting, få det samme ud af det, være god nok når man har fysiske udfordringer mv.?

Ja, det og andre vinkler er noget af det, som jeg vil forsøge at belyse i det kommende. Så sæt jer tilbage, og nyd showet.

Hvordan blev du Daddy?🦄👧

Dette skete ved en tilfældighed, og så alligevel ikke.

Hvad mener jeg så med tilfældighed? Jo, med det mener jeg, at jeg på daværende tidspunkt, da min Tumling og jeg begyndte at snakke sammen, ikke vidste, at det her ville udvikle sig til mere, end venskab. Tror det samme gælder den anden vej rundt.

Jeg havde egentlig også, på baggrund af tidligere erfaringer, forsvoret, at jeg aldrig skulle i nærheden af Littles. Dette ændrede sig tydeligvis, da jeg heldigvis “kom i kløerne” på en, som viste mig, at der er meget stor forskel på, hvordan man er en lille pige.

Min Tumling er samtidig min kæreste, og jeg vidste fra start af hun var/er Little. Dette var ikke til at overse på nogen måde, da alt ved hende(når hun går i det mode) skriger Little. Det være sig lige fra tøjstil, accesories til sprogbrug mv. Så det var mere end åbenlyst, at skulle vi på nogen som helst måde have noget sammen og i særdeleshed, hvis vi ville være et par, så var denne del af hende, hendes lyserøde verden, en del af pakken.

Naturligvis skulle jeg lige bruge lidt tid på at overveje, om jeg kunne “håndtere” den del af et andet menneske, noget jeg overhovedet ikke tidligere havde bevæget mig omkring.

Nå, nu gik der ikke mere end højst et par dage, før jeg var fast besluttet på, at denne her fantastiske kvinde ville jeg gøre alt for at få et eller andet sammen med. 

Det betød så også, at den lille pige indeni hende fulgte med. 

Jeg måtte med andre ord ligge mig i selen og komme “under huden” på denne verden. Har man sagt A, siger man også B.

Hvordan vil du beskrive dig selv, som Daddy?🦄👧

Det første ord jeg kommer til at tænke på er uerfaren. Med dette mener jeg, at jeg kun har været i konstellation i et års tid.

Dette gør, at jeg langt fra har lige så meget erfaring og viden at trække på, som i andre sammenhænge. Dermed ikke sagt, at jeg var/er skræmt over dette. Jeg er meget nysgerrig og dette kom mig i den grad til gode i starten af denne rejse. De første måneder blev for en stor dels vedkommende brugt på, fra min side, at stille endeløse spørgsmål til min Tumling. Jeg gjorde, synes jeg selv, alt jeg kunne for at finde ud af så meget som muligt omkring denne verden, men i lige så høj grad omkring, hvordan det Little-space min Tumling har fungerer og, hvad der gør hun er i sit es.  

I og med, at jeg ikke har den samme erfaring med Littles, som med andre ting, så gør jeg rigtig meget ud af at tilegne med viden, som er relevant for vores konstellation. Igen, denne viden er meget centreret omkring, hvordan skal tingene være for, at bliver en god oplevelse for os, som overhovedet muligt og således, at Tumling kan give sig hen, slippe tøjlerne og blot lande i sit space, hvor hun ikke skal andet end være lille og stoler på, at andre tager over på diverse.

Reklame:

Hvilke aspekter udfordrer dig mest ved at være Daddy?🦄👧

Det er mest accepten af, at jeg ikke kan være lige så fysisk, som mange andre. 

Rigtig mange ting kan lade sig gøre, men når Tumling fx ytrer ønske om at tumle eller blive løftet, så må jeg mange gange lige trække vejret og arbejde med, at disse ting er vanskelige grundet mit handicap. 

Vi har heldigvis fundet vores måde at gøre tingene på i de fleste tilfælde, så vi arbejder uden om de barrierer, der er forbundet med min funktionsnedsættelse.

Men, løft kommer jeg aldrig til at kunne og, det er nogle gange svært at acceptere, når jeg ser ærgrelsen i Tumling’s øjne. 

Jeg har det nogle gange sindssygt svært ved, at jeg ikke bare kan give Tumling alle de oplevelser hun gerne vil have – også når det kommer til leg og fjol.

Hvilke aspekter elsker du allermest ved at være Daddy?🦄👧

Det må helt klart være, når vi er ude at opleve ting sammen. At se Tumling i sit es, tit iklædt sit fineste tøj. 

Om det er ud at få en is, fodre ænder, på museum, på legepladsen, lege i haven med kridt på fliserne o.l.

Hjemmelig hygge kan også noget. Sidde og tegne, læse i bog, høre historie på telefon, se film – ja mulighederne er mange. 

At skabe minder med hende og vise hende ting, som enten er længe siden, eller hun aldrig har oplevet, og så se hende live fuldstændig op og glemme alt omkring sig.

Tiden sammen med Tumling er nok blot det jeg værdsætter mest. Så er det lidt ligegyldigt, hvad vi laver og hvor vi er henne.

Er der nogle ekstra udfordringer ift. din kørestol?🦄👧

Den største ekstra udfordring jeg har, må helt klart være på det fysiske plan. 

Qua min kørestol og mit handicap, er der flere ting, som må gøres på en lidt alternativ måde, end hvis jeg havde fuld funktionsevne. 

Flere ting kræver lidt mere planlægning eller blot mere tid, og skal der foregå ting ude af huset, så er det en fuldstændig fast ting, at det først undersøges om jeg kan færdes det sted vi påtænker at være. 

Mit handicap gør også, at visse faciliteter skal forefindes hvor end vi er. Dette er ikke anderledes end, hvis jeg laver alt muligt andet, men det kan dog gøre, at en oplevelse ikke bliver, som den var tænkt på forhånd. 

Et eksempel på én konkret ting, der er besværliggjort af mit handicap er, når vi fx er på legepladsen. 

Hvis Tumling ønsker at gynge, kan jeg ikke skubbe hende – min balance er ikke til det og, hvis gyngen fx er oven i sand, når jeg heller ikke væk, før jeg får hende i hovedet. 

Apropos sand – en sandkasse fungerer jeg heller ikke i. Jeg kan sidde ved siden af og det er selvfølgelig vores måde at gøre det på, men det er aldrig det samme, som kunne jeg tumle rundt dernede. 

Stranden er i de fleste tilfælde også udelukket, da meget få af disse er indrettet til kørestol. 

Skal der slæbes diverse ting med i forskellige sammenhænge, så er det for en stor dels vedkommende Tumling, som kommer til det, da jeg er nødsaget til at bruge begge hænder til min kørestol. 

Heldigvis kan vi i mange tilfælde, når vi er ude af huset, parkere tæt på det sted vi skal være, så distancen der skal forceres med ting, ikke er alt for uoverskuelig.

Ofte finder vi løsninger, så vi i sidste ende deles sådan nogenlunde om tingene. 

Tumling er heldigvis super sej til at give en hånd med også, selvom hun er lille.

Jeg vil lige nævne, at jeg føler vi efterhånden har fundet nogle rigtig gode løsninger på diverse udfordringer og, der findes efterhånden ikke den ting vi ikke kan foretage os.

Vores bedste løsning må være, at det er ok tingene tager lidt ekstra tid – vi når altid at have det mega sjovt med den aktivitet vi nu har bestemt os for en given dag.

Reklame:

Hvordan opbygger du en session med DDLG?🦄👧

Vil ikke mene jeg gør dette, det sker ligesom blot spontant når Tumling bliver lille, eller jeg selv rammer mit  “voksen-moode”.

Der er aldrig nogle faste ting vi skal igennem, det hele er meget lagt op til, hvad Tumling har lyst til at lave. 

Jeg ser hele vores relation, som at have et “rigtigt” barn. 

Jeg kommer til tider med forslag til, hvad dagen kunne bruges på, hvis ikke Tumling selv allerede har sagt hun gerne vil et eller andet. 

Selvfølgelig er der visse ting, som skal ordnes i hverdagen, men det er ikke anderledes end i den “virkelige” verden.

Kørestol og DDLG – kan det lade sig gøre?🦄👧

Det korte svar er ja.

Som det er fremgået ovenfor, så kan rigtig mange ting lade sig gøre. Også selvom man er afhængig af en kørestol. 

Det handler om flere forskellige ting,  blandt andet om at omstillingsparat. Mange ting, der lyder rigtig spændende, kan når det kommer til stykket, ikke lade sig gøre på den “normale” måde. Derfor skal man langt hen ad vejen ikke være bange for at omstille sig til, at man enten er nødt til at gøre noget på en lidt anden måde eller, i sidste ende opgive og finde på noget andet. 

Her er det vigtigt, man ikke tager det som et nederlag. 

Det er desværre ikke alt i samfundet, der er gearet til personer i kørestol. 

Kreativitet, både i tankegang og handling, er langt hen ad vejen en kæmpemæssig fordel, når man skal forsøge at arbejde uden om diverse begrænsninger og samtidig opnå, at man faktisk kan lave alt med sin Little. 

Den største udfordring man står med, efter min mening, er en mental udfordring. Nemlig at acceptere sine fysiske begrænsninger og, at disse i flere tilfælde kan “spænde ben” for en idé man havde.

Én væsentlig faktor i det her, er at finde en relation, som fra start er med på, hvad det vil sige at være sammen med en med fysiske begrænsninger. 

Det er super vigtigt alle fra start er fuldstændig ærgerlige. Man kommer nok til at skulle tage mange “svære snakke”, inden man overhovedet kommer i gang med det, som er den reelle hensigt – DDLG. 

Ligesom med alt muligt andet, bliver man nødt til at snakke ind i, hvad hver især gerne vil, tanker, forestillinger mv.

Endelig er det, efter min mening, vigtigt man lader hinanden stille alle de “dumme” spørgsmål og, så er det en kæmpe fordel, hvis man giver hinanden lov til at grine og havde det sjovt over diverse – specielt i starten kommer der til at være mange sjove episoder, når man skal prøve sig frem med mange forskellige ting og finde ud af, hvad der virker og ikke virker.

Hvis du skulle komme med 3 gode råd til en ny Daddy, hvad skulle det så være?🦄👧

Uhhh, der mange ting, som kunne være nyttige, men overordnet set må mine bedste råd være:

1: Vær nysgerrig.

Dette gælder i alt vi foretager os i livet, men specielt i denne sammenhæng. Her indgår man en aftale om relation, hvor den ene part på ingen måde optræder voksent. Derfor er det, efter min mening utrolig vigtigt, at man får tilegnet sig noget viden om rigtig mange ting, specielt reaktionsmønstre og, hvordan man hver især tackler situationer, hvor den ene part måske kommer så langt ned i sit space, at vedkommende bliver non-verbal. Enten fordi det er sådan pågældende reagerer på visse ting, eller fordi man aldersmæssigt i sit space kommer så langt ned, at man ikke er i stand til at udtrykke sig ved hjælp af andet end lyde, fagter og mimik.

2: Lad det være ok, at din Little er din “læremester/mentor”.

Da jeg begyndte i denne niche var jeg, som tidligere nævnt, fuldstændig på bar bund. Jeg  skulle til at starte helt forfra og lære en masse ting fra scratch – både teoretisk og praktisk. Jeg kunne, ligesom da jeg i sin tid begav mig ud i dominans, læse mig til rigtig mange ting. Dette undlod jeg dog, da min Little allerede havde svarene på rigtig mange af mine spørgsmål. 

Samtidig skulle en masse læres i praksis og, så kunne jeg lige så godt erfare begge dele, sammen med det menneske relationen skulle bygges op med. Det var vores univers vi skulle bygge op, og det behøver ikke være de samme ting, der virker for os, som for andre.

Jeg har aldrig været bange for at spørge om hjælp i nogle sammenhænge, hvis jeg ikke selv havde svaret. 

Min Little har været fuldstændig fantastisk til at hjælpe mig, når et eller andet har drillet eller jeg følte jeg fejlede. Vi har haft rigtig mange gode snakke omkring diverse, i et forsøg på at opbygge det bedst mulige DDLG-forhold. 

Min klare overbevisning er, lad være med at være for “stolt” til at tage imod råd, vejledning mv., specielt når man er helt ny. 

Selvom man skal agere den styrende og voksne, så er det ok “de små” viser vejen i starten. Særligt, hvis de har mest erfaring med universet.

3: Det er ok at fejle, ingen kan alt fra start.

Man skal efter min mening, ikke være tilbageholdende. Selvfølgelig kommer der til at være fejl og mangler, specielt i starten. Det er blot ekstremt vigtigt at være ekstra opmærksom, når det er en Little, da der her kan være nogle andre og til tider måske også voldsommere reaktioner, end fx ved relationer i andre områder af BDSM-spektret.

Man skal være meget fokuseret på, i hvert fald i starten når man er ny, at få talt diverse oplevelser igennem efterfølgende. Ikke fordi der behøver være noget galt, men igen fordi man i momentet har haft med et “barn” at gøre, som måske ikke i øjeblikket er i stand til at sætte ord på, hvad der lige er foregået eller, hvordan en bestemt ting eller sætning har føltes. 

Har man en situation, hvor der er sket noget uhensigtsmæssigt, også uforskyldt, så skal der tages hånd om det omgående. Det betyder ikke, man er et dårligt menneske. Alle kan fejle – og det er ok, bare det gribes.

Jeg kunne blive ved med at skrive noget til de forskellige punkter, men jeg føler det ville blive lige lovligt meget en “salgstale” om mig selv i denne “rolle”.

Så jeg vil i stedet afslutte med at lade en anden sætte ord på, hvordan jeg opleves i alt dette her. Så er det spændende at se, om det falder blot nogenlunde i tråd med det jeg selv skriver.

Tak til jer, der har læst med og, som altid, er man velkommen til at følge mig på Fetlife, under profilnavet SirCwheel og har ovenstående givet anledning til spørgsmål eller andet, så er min PB åben.

     🩷🦄                    🩷🦄🩷            🦄🩷

     👧**Tumling – the floor is yours.**👧

     🩷🦄                    🩷🦄🩷            🦄🩷

Tumlings taletid:

Uhhhh Hej alle sammen 💖🧸🦄👋🏼

Mig her Tumling vil gerne fortælle om min Daddy🥰

Min Daddy er faktisk pænt sej, mega sej agtig fordi han ikke er som andre, ja en form for enhjørning bare på den der Daddy agtig måde, for der findes kun ham 😍 Han har nemlig både 2 ben og 4 hjul, er det ikke seeeeejt. Så ham kan både køre, sidde og lidt stå hvis hams ryg ikke er sur. Min Daddy er mega sej til at lege med mig selvom ham ikke kan gå fordi hans ben er dumme men han kan stadig lege med mig bare på en anden sej måde.🥰

Ham kan lege næsten alt og kan vi ikke lege på en måde så finder vi på noget andet sejt for Daddy kan hvad ham vil😍 

Ham Daddy er også mega sød. Ham passer på mig, nusser mig, trøster mig hvis mig er ked af det, ham beskytter mig hvis verden er dum og farlig og han får mig til at grine 😍

Mig kunne skrive kæmpe mange eventyr om Daddy men dem må i altså få en anden tid for mig har ikke tid til mere voksen skrive nu. Mig vil lege med Daddy, tumle og have det sjovt nu. Mig er trods alt DADDYS TUMLING PÅ 3 ÅR.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

12
Hvilke temaer finder du mest interessante på Sensuelle.dk?

 

Vælge den eller de tema'er som du synes er mest interessante og som du gerne vil have, at vi skal fokusere på fremadrettet.

Andre tema'er er ligeledes velkomne, her skal du bare kontakte os, og endnu bedre, hvis du selv har noget at bidrage med ;-)

Tak for din besvarelse ;-)

 

Min votes count should be 1
Udfyld venligst navn, mail og din besked:

Vil vil gerne vide mere om hvorfor du har valg netop disse svar, men du kan også svare anonymt!