Hvad kvinder kan lære af mænds begær

Hvad kvinder kan lære af mænds begær

Afsnit 10 af 42 i serien Moderne kvinde og seksualitet. Læs forrige afsnit eller næste afsnit.

En voksen kvindes erfaringer med direkte lyst, mindre skam og retten til at ville uden altid at forklare hvorfor

Mænds begær: mit personlige perspektiv

Når jeg skriver “Hvad kvinder kan lære af mænds begær”, tager jeg udgangspunkt i mænds begær. “mænds begær” rummer for mig både frihed, sårbarhed og behovet for tydelige valg.

Skrevet af: @kvindenslyst

Der er meget, kvinder kan kritisere mænd for.

Det ved jeg godt.

Mænd kan være klodsede. For hurtige. For direkte på den forkerte måde. For optagede af det visuelle. For dårlige til at lytte. For dårlige til at forstå, at en kvindes krop ikke bare åbner sig, fordi de selv har lyst. For dårlige til at skelne mellem begær og ret. For dårlige til at forstå, at intensitet uden tryghed ofte lukker mere, end det åbner.

Jeg har mødt alle typerne.

Mænd, der var søde, men passive.
Mænd, der var stærke, men ufølsomme.
Mænd, der var spændende, men farlige for min ro.
Mænd, der var gode med ord, men dårlige med ansvar.
Mænd, der var så optagede af deres egen lyst, at de aldrig rigtig så min.

Så nej, jeg romantiserer ikke mænds begær.

Men jeg har alligevel lært noget af det.

Ikke af den dårlige version. Ikke af den grådige, pressende, primitive eller selvcentrerede version. Den har kvinder ikke brug for at lære mere af. Den har vi ofte mødt rigeligt af.

Jeg taler om noget andet.

Den direktehed, mange mænd har lettere adgang til.
Den måde de kan ville uden straks at undskylde.
Den måde de kan lade lyst være lyst uden at gøre den til et moralsk projekt.
Den måde de kan ønske kroppen uden altid at forklare det psykologisk.
Den måde de kan søge nydelse uden nødvendigvis at gøre den til identitet, kærlighed eller skyld.

Der er noget i det, kvinder kan lære af.

Ikke ved at blive som mænd.
Ikke ved at kopiere den dårligste side af mandlig seksualitet.
Men ved at tage noget af friheden tilbage.

For mange kvinder er ikke hæmmede, fordi de mangler lyst.

De er hæmmede, fordi de har lært, at lyst skal retfærdiggøres.

Mænd undskylder sjældnere for at ville

En af de tydeligste forskelle mellem mænd og kvinder er ikke nødvendigvis mængden af lyst.

Det er forholdet til lysten.

Mange mænd kan sige: “Jeg har lyst.”

Og så er det det.

Det behøver ikke betyde, at de er forelskede. Det behøver ikke betyde, at de vil bygge fremtid. Det behøver ikke betyde, at de har analyseret barndom, tilknytningsmønstre, værdier, konsekvenser og symbolik.

De har lyst.

Den enkelhed kan være provokerende.

For kvinder er lyst ofte blevet gjort mere kompliceret. Vi skal gerne have en god grund. Det skal helst hænge sammen med følelser, kærlighed, forbindelse, tryghed, relation, meningsfuldhed eller i det mindste et narrativ, der gør os forståelige.

Hvis en kvinde vil en mand, fordi hun bare vil mærke ham, bliver hun hurtigt vurderet.

Er hun for meget?
Er hun billig?
Er hun desperat?
Er hun følelseskold?
Er hun ude på bekræftelse?
Er hun skadet?
Er hun i krise?
Er hun ikke rigtig kvinde på den rigtige måde?

Mænd får sjældnere den slags spørgsmål.

Det betyder ikke, at mænd altid har det let. Det har de ikke. Men i forhold til ren seksuel lyst har de ofte haft mere kulturel tilladelse til at ville.

Det kan kvinder lære noget af.

Ikke at være hensynsløse. Ikke at blive kolde. Men at holde op med at gøre enhver lyst til en retssag mod sig selv.

Nogle gange har jeg lyst, fordi jeg har lyst.

Det burde være nok.

mænds begær – stemningsbillede til Hvad kvinder kan lære af mænds begær

Kvinder gør ofte lyst til karakter

Mange kvinder tror stadig, at deres seksuelle valg siger noget endeligt om deres værdi.

Hvis jeg vil flere mænd, hvad siger det så om mig?
Hvis jeg vil noget råt, hvad siger det så om mig?
Hvis jeg ikke vil kærlighed med ham, men stadig vil ham fysisk, hvad siger det så om mig?
Hvis jeg nyder at blive set som krop i en bestemt ramme, hvad siger det så om mig?
Hvis jeg fantaserer om noget, jeg ikke ville sige højt til veninderne, hvad siger det så om mig?

Mænd stiller ikke altid de spørgsmål på samme måde.

De kan ofte skille handling og identitet mere ad. Ikke altid på en sund måde, men nogle gange på en befriende måde.

En mand kan tænke: “Jeg vil hende.”

En kvinde kan tænke: “Hvad betyder det, at jeg vil ham?”

Det sidste kan være dybt og vigtigt. Men det kan også blive et fængsel.

For hvis enhver lyst skal oversættes til karakter, mister kroppen sin spontanitet. Så bliver sex ikke kun noget, man gør eller ønsker. Det bliver et bevismateriale.

Jeg har brugt alt for meget tid i mit liv på at spørge, hvad mine lyster betød om mig.

Nogle gange betød de noget.
Nogle gange viste de et mønster.
Nogle gange afslørede de et savn.
Nogle gange pegede de på en grænse, jeg skulle forstå.

Men nogle gange var de bare lyst.

En krop. En stemning. En mulighed. Et blik. En mand, der fik noget i mig til at vågne.

Ikke alt skal være en diagnose.

Det kan kvinder lære af mænd.

Direkte lyst er ikke det samme som billig lyst

Jeg tror, mange kvinder er bange for at være direkte, fordi de tror, det gør dem mindre værdifulde.

Som om værdi ligger i at blive valgt, ikke i selv at vælge. Som om kvindens magt kun findes i at være den, der siger måske, aldrig den, der siger ja. Som om lyst først er feminin, hvis den er pakket ind i hentydninger.

Jeg forstår frygten.

Mænd kan misforstå direkte kvinder. Nogle mænd kan blive for ivrige. Nogle kan tro, at direktehed betyder, at kvinden har lave grænser. Nogle kan begynde at tale til hende, som om hendes åbenhed gjorde hende mindre værd.

Derfor skal direktehed bæres med værdighed.

Men den skal ikke opgives.

En kvinde kan godt sige:

“Jeg har lyst til at se dig.”

uden at sige:

“Du må gøre hvad du vil.”

Hun kan sige:

“Du gør mig nysgerrig.”

uden at sige:

“Jeg har ingen standard.”

Hun kan sige:

“Jeg kan lide din energi.”

uden at give ham adgang til hele sit liv.

Hun kan sige:

“Jeg har tænkt på dig på en måde, der ikke er helt uskyldig.”

uden at miste sig selv.

Direkte lyst er ikke billig, hvis kvinden stadig står i sig selv.

Det billige opstår ikke, fordi hun vil.

Det opstår, hvis hun opgiver sin egen værdi for at blive mødt.

Der er stor forskel.

Mænd kan lære kvinder at adskille lyst fra kærlighed

Dette er farligt område, for jeg tror ikke, kvinder skal lære at blive følelsesløse.

Jeg vil ikke leve som en kvinde, der kan røre ved mennesker uden nogensinde at mærke noget. Jeg tror ikke på den kolde version af seksuel frihed, hvor alt skal være let, ligegyldigt og uden efterklang.

Men jeg tror, kvinder kan lære noget af mænds evne til at adskille lyst og kærlighed.

Ikke fuldstændigt. Ikke altid. Ikke uden omtanke.

Men nok til at forstå, at lyst ikke automatisk kræver en fremtid.

En mand kan vække min krop uden at være egnet til mit liv.
En mand kan være dejlig i et rum og forkert i et andet.
En mand kan have en funktion uden at være min partner.
En mand kan være en oplevelse uden at være en retning.
En mand kan betyde noget uden at skulle betyde alt.

Det har taget mig tid at lære.

Som kvinde er det let at gøre fysisk intensitet til følelsesmæssigt potentiale. Hvis noget føles stærkt, tror vi måske, det må pege på mere. Hvis kroppen åbner, tænker hjertet måske, at der også findes et hjem.

Men kroppen og hjertet taler ikke altid samme sprog.

Mænd kan være bedre til at lade lyst være afgrænset.

Ikke altid på en moden måde. Nogle bruger det som undskyldning for at være uansvarlige. Men i sin bedste form er der en læring:

Alt, der er godt, skal ikke nødvendigvis bygges større.

Nogle ting skal bare være sande i deres egen størrelse.

Mænds begær er ofte mere visuelt — og det kan kvinder bruge

Mænds visuelle begær bliver ofte kritiseret.

Nogle gange med god grund. Hvis en mand kun ser en kvinde som billede, kropsdel eller fantasi, bliver det fattigt. Kvinder er trætte af at blive reduceret til noget, der skal vurderes udefra.

Men der er også noget at lære af det visuelle.

Mænd kan ofte tænde på synet uden at gøre det så kompliceret. En kjole. En bevægelse. En mund. Hår sat op. Bare ben. En kvinde, der går foran dem. Et blik over skulderen. Små ting, der vækker noget.

Kvinder kan bruge den viden på to måder.

Den første er at forstå mænd bedre.

Nogle gange skal der ikke en lang følelsesmæssig samtale til for at vække en mand. Nogle gange skal han bare se, at kvinden selv bor i sin krop. Ikke nødvendigvis nøgen. Ikke nødvendigvis udfordrende. Bare nærværende. Sanselig. Bevidst om sin egen virkning.

Den anden er vigtigere:

Kvinder kan lære at se sig selv mere kropsligt uden skam.

Ikke kun som projekt. Ikke kun som krop, der skal forbedres. Ikke kun som alder, vægt, hud, fejl og sammenligning. Men som en levende fysisk tilstedeværelse, der kan vække noget.

Mange kvinder ser deres krop med kritikerens øjne. Mænd ser ofte kvindekroppen med lystens øjne.

Jeg siger ikke, at kvinder skal overtage mænds blik på sig selv fuldstændigt. Det kan blive farligt. Men måske kunne vi låne lidt af det.

Se kroppen som mulighed.

Ikke kun som problem.

REKLAME · Symbols of Swingers

Diskrete symboler til swingerlivet

Symbols of Swingers har smykker og tilbehør, der gør det muligt at vise tilhørsforhold diskret.

Mænd kan lære kvinder at nyde det enkle

Kvinders seksualitet kan være kompleks. Det elsker jeg ved den.

Den kan være forbundet med stemning, ord, tryghed, magt, skam, omsorg, symbolik, relation, tid, hormoner, livsfaser, selvbillede og alt det usagte. Der er dybde i det.

Men nogle gange gør vi også sex så komplekst, at kroppen aldrig får lov til bare at være.

Mænd kan ofte være mere enkle.

Ikke nødvendigvis bedre. Bare enklere.

En mand kan nyde hud.
En mand kan nyde varme.
En mand kan nyde en kvindes reaktion.
En mand kan nyde at være tæt på en krop uden at skulle definere hele relationen.
En mand kan nogle gange blive lykkelig af noget meget ukompliceret.

Det kan kvinder lære af.

Der er en frihed i at sige:

Det her behøver ikke betyde alt for at være godt.

En berøring kan være en berøring.
Et møde kan være et møde.
En flirt kan være en flirt.
En fantasi kan være en fantasi.
Et ja kan være et ja til dette, ikke til hele livet.

Igen: ikke uden ansvar. Ikke uden grænser. Ikke uden respekt.

Men med mere enkelhed.

Jeg tror, mange kvinder kunne få mere glæde af deres seksualitet, hvis de ikke følte, at hver lyst skulle forklares, arkiveres og konsekvensberegnes.

Nogle gange må kroppen gerne have en aften uden bestyrelsesmøde.

Mænds begær viser, hvor meget energi der ligger i initiativ

Mænd tager ofte initiativ. Ikke altid godt, ikke altid klogt, men ofte.

De skriver. De spørger. De foreslår. De forsøger. De risikerer afvisning. De går frem, nogle gange for hurtigt, men de går frem.

Kvinder venter ofte mere.

Vi venter på at blive valgt. Venter på beskeden. Venter på signalet. Venter på, at han forstår. Venter på, at stemningen bliver sikker nok til, at vi kan reagere.

Det er ikke mærkeligt. Kvinder har flere grunde til at være forsigtige. Men hvis man altid venter, bliver ens seksualitet reaktiv.

Man bliver den, der svarer på mænds lyst, ikke den, der ejer sin egen.

Der er noget stærkt i at tage initiativ som kvinde.

Ikke desperat. Ikke jagende. Ikke uden værdighed.

Men roligt.

“Jeg vil gerne se dig.”
“Jeg kunne godt tænke mig at fortsætte den samtale.”
“Der er noget ved dig, jeg har lyst til at mærke mere af.”
“Du må gerne tage initiativ, hvis du vil mig. Jeg reagerer godt på tydelighed.”
“Jeg har tænkt på noget, jeg måske vil fortælle dig, hvis du kan høre det ordentligt.”

Det er ikke at jage.

Det er at åbne en dør.

Mænd har i generationer haft mere træning i at risikere et nej. Kvinder kan lære noget af det.

Et nej dræber ikke en voksen kvinde.

Det sorterer bare.

Mænds begær kan være mindre perfektionistisk

Kvinder kan være hårde ved sig selv.

For hårde.

Mange kvinder venter med at føle sig seksuelle, til kroppen ser rigtig ud. Til maven er fladere. Til huden er pænere. Til de har trænet mere. Til de har mere overskud. Til de føler sig yngre. Til de har det rigtige undertøj. Til lyset er godt. Til de ikke har en dårlig dag.

Mænds begær er ofte mindre perfektionistisk.

Mange mænd kan begære en kvinde, selv når hun selv kun ser fejl.

Det betyder ikke, at mænd ikke har præferencer. Det har de. Nogle mænd er brutalt overfladiske. Men mange mænd reagerer langt mere på helheden, stemningen, tilgængeligheden i kroppen, kvindens reaktion og hendes måde at være i sig selv på, end kvinder tror.

Jeg har hørt mænd sige smukke ting om kropsdele, kvinder selv skammede sig over. Jeg har set mænd blive tændt af former, spor, modenhed, blødhed, alder, tyngde, bevægelse og alt det, kvinder forsøger at skjule.

Det lærte mig noget.

Måske er min krop ikke kun et projekt, jeg skal forbedre.

Måske er den også et sted, andre kan længes efter, mens jeg selv står og kritiserer den.

Kvinder kan lære af mænds mindre perfektionistiske begær ved at spørge:

Hvad hvis min krop allerede er levende nok til at nydes?

Ikke perfekt.

Levende.

Kvinder kan lære at ville flere ting uden straks at dømme sig selv

Mænd kan ofte rumme, at de vil forskellige ting.

De kan ville tryghed og variation.
De kan ville kærlighed og frihed.
De kan ville en partner og stadig have fantasier.
De kan ville det pæne liv og det rå øjeblik.
De kan ville en kvinde meget og stadig se andre kvinder.

Det betyder ikke, at mænd altid håndterer det ærligt. Ofte gør de det ikke. Men de bliver sjældent lige så overraskede over modsætningerne i sig selv, som kvinder kan blive.

Kvinder kan blive forskrækkede over deres egne indre konflikter.

Hvordan kan jeg elske én og stadig begære andre?
Hvordan kan jeg være mor og stadig ville noget vildt?
Hvordan kan jeg være stærk og stadig ønske at give slip?
Hvordan kan jeg have selvrespekt og samtidig tænde på at blive set meget kropsligt?
Hvordan kan jeg ønske tryghed og alligevel længes efter spænding?

Svaret er enkelt:

Fordi du er menneske.

Mænd har ofte haft mere kulturel plads til indre modsætninger, i hvert fald seksuelt. Kvinder har skullet være mere sammenhængende for at blive accepteret. Men sammenhæng er ikke altid sandhed.

Nogle gange er sandheden netop, at vi rummer mere end én retning.

Det gør os ikke falske.

Det gør os levende.

Jeg forstår “mænds begær” anderledes i dag, fordi erfaring har gjort mine grænser mere præcise.

Mænd lærer os, at begær også er egoistisk — og det er ikke altid forkert

Kvinder bliver ofte opdraget til at tænke på andre.

Hvordan påvirker det ham?
Hvordan vil han føle?
Er det for meget?
Er det fair?
Bliver han usikker?
Virker jeg krævende?
Burde jeg være mere blid?
Burde jeg være mindre direkte?

Omsorg er smukt. Men konstant hensyn kan kvæle lyst.

Begær har et egoistisk element.

Det siger: Jeg vil.
Jeg mærker.
Jeg søger.
Jeg vælger.
Jeg ønsker.

Mænd har ofte lettere adgang til den del.

Kvinder kan lære noget af det, hvis vi renser det for respektløshed.

Et sundt erotisk ego betyder ikke, at man træder på andre. Det betyder, at man ikke altid forsvinder ind i andres komfort.

En kvinde må gerne spørge:

Hvad vil jeg egentlig?
Hvad ville jeg vælge, hvis jeg ikke først tænkte på, hvordan det ser ud?
Hvad vækker mig?
Hvilken mand vil jeg mærke?
Hvilken slags energi savner jeg?
Hvilken del af min lyst har jeg gjort tavs for at være nemmere at elske?

Det er ikke forkert at have et jeg i sin seksualitet.

Faktisk er det nødvendigt.

Uden et jeg bliver sex hurtigt noget, man giver, ikke noget man lever.

Men kvinder skal ikke lære mænds dårligste sider

Det er vigtigt.

Når jeg siger, at kvinder kan lære noget af mænds begær, mener jeg ikke, at kvinder skal overtage mænds mest umodne mønstre.

Vi skal ikke lære at presse.
Ikke lære at objektgøre uden ansvar.
Ikke lære at forsvinde bagefter.
Ikke lære at lyve for at få adgang.
Ikke lære at bruge mennesker som ting.
Ikke lære at kalde følelsesmæssig umodenhed for frihed.
Ikke lære at gøre lyst til ret.

Den slags har verden nok af.

Det, kvinder kan lære, er den bedre del:

Direktehed.
Kropslighed.
Initiativ.
Mindre skam.
Evnen til at ville uden at kollapse i forklaring.
Evnen til at adskille lyst fra identitet.
Evnen til at nyde det enkle.
Evnen til at se kroppen som mulighed.
Evnen til at tåle egne modsætninger.

Det er ikke at blive mandlig.

Det er at blive mere hel som kvinde.

Mandligt begær kan lære os at tage plads i vores egen fantasi

Mange kvinder er statister i deres egne fantasier.

Det lyder hårdt, men jeg tror, det er sandt.

De fantaserer om at blive valgt, begæret, taget med, ført, set, rørt, åbnet. Men de spørger sjældnere: Hvad vil jeg selv skabe? Hvilket rum vil jeg indrette? Hvilke mænd vil jeg invitere? Hvilken rolle vil jeg give dem? Hvilke regler gælder i mit univers?

Mænd fantaserer ofte med sig selv i centrum.

Ikke altid smukt. Ikke altid nuanceret. Men de placerer sig selv som handlende.

Kvinder kan lære at gøre det samme.

Ikke kun være hende, der bliver ønsket.

Men hende, der ønsker.

Hende, der vælger.
Hende, der organiserer.
Hende, der siger ja.
Hende, der siger nej.
Hende, der skriver først.
Hende, der bestemmer, hvem der får adgang til hvilken side.
Hende, der ikke bare er en mands fantasi, men har sit eget erotiske rige.

Det er hele idéen med et mandligt harem i moden forstand.

Ikke at mænd står magtesløse omkring hende.

Men at kvinden endelig står i centrum af sin egen lyst.

Kvinder kan lære at nyde variation uden at gøre den til skyld

Mænd taler ofte mere åbent om variation.

Ikke altid elegant. Men de indrømmer oftere, at de kan begære forskellige typer. Forskellige kroppe. Forskellige stemninger. Forskellige energier.

Kvinder gør det også.

Vi siger det bare sjældnere højt.

En kvinde kan være tiltrukket af den rolige mand mandag, den direkte mand fredag, den yngre energi i en periode, den ældre ro i en anden, den intellektuelle samtale, den fysiske håndværker, den pæne mand, den kantede mand, den mand hun ikke kan forklare til nogen.

Det betyder ikke, at hun er rodløs.

Det betyder, at hendes begær har flere døre.

Mænd har ofte fået mere lov til at have smag for variation. Kvinder er blevet presset mere mod ideen om én type, én mand, én sandhed.

Men en kvindes lyst kan være pluralistisk.

Hun kan elske ro og stadig tænde på intensitet. Hun kan søge tryghed og stadig nyde fremmedhed. Hun kan have en favorit og stadig forstå, hvorfor andre mænd vækker andre sider.

Det behøver ikke være skyld.

Det kan være selvkendskab.

ANNONCE

Victoria Milan annonce – gør livet levende med diskret dating

Mænds begær kan lære kvinder om gentagelse

Mænd vender ofte tilbage til det, der virker.

En bestemt type kvinde. En bestemt stemning. En bestemt fantasi. En bestemt reaktion. En bestemt måde at føle sig som mand på.

Kvinder kan lære af det ved at lægge mærke til egne gentagelser.

Hvilke mænd vender jeg tilbage til i tankerne?
Hvilke situationer gentager sig i mine fantasier?
Hvilke typer beskeder vækker mig?
Hvilken slags maskulin energi får mig til at åbne?
Hvilke mønstre gør mig rolig?
Hvilke gør mig urolig, men tiltrukket?
Hvilke har jeg forvekslet med kærlighed?

Mænds begær er nogle gange simpelt nok til at afsløre mønstre tydeligt. Kvinders kan være mere lagdelt, men mønstrene findes stadig.

Når jeg ser på mine egne gentagelser, lærer jeg meget.

Jeg lærer, at jeg ofte søger ro efter kaos.
At jeg reagerer på mænd med selvkontrol.
At jeg kan blive draget af direktehed, men kun hvis den har respekt.
At jeg ikke kun søger krop, men tilstand.
At jeg nogle gange har kaldt det frihed, når jeg egentlig søgte flugt.
At jeg nogle gange har kaldt det lyst, når jeg egentlig søgte at føle mig valgt.

Det er ikke skamfuldt.

Det er information.

Mænd kan lære kvinder, at afvisning ikke er døden

Mænd bliver afvist meget.

I hvert fald mænd, der tager initiativ.

Det gør noget ved dem. Nogle bliver bitre, og det er ikke kønt. Men andre lærer at tåle det. De lærer, at et nej ikke nødvendigvis ødelægger dem. At én kvindes manglende interesse ikke er hele sandheden om deres værdi. At man kan prøve, få nej og stadig leve videre.

Kvinder, der ikke er vant til at tage initiativ, kan være mere bange for afvisning.

Hvis jeg skriver først, og han ikke vil?
Hvis jeg siger, hvad jeg ønsker, og han trækker sig?
Hvis jeg viser lyst, og han ikke møder den?
Hvis jeg bliver til grin?
Hvis han tror, jeg er for meget?

Men afvisning er ikke døden.

Det er et filter.

En voksen kvinde må gerne risikere et nej. Hun må gerne ville noget, uden garanti for at få det. Hun må gerne opdage, at en mand ikke kan møde hende. Det betyder ikke, at hun var forkert. Det betyder bare, at han ikke var den dør.

Mænd har ofte mere erfaring med at gå videre.

Kvinder kan lære den bevægelse.

Ikke som hårdhed.

Som frihed.

Den feminine version af mandlig direktehed

Jeg tror ikke, kvinder skal tale præcis som mænd.

Når jeg er direkte, vil jeg stadig være mig. Jeg vil ikke miste min tone, min varme, min nuancering eller min evne til at mærke rummet.

Men jeg kan godt have en feminin direktehed.

Den er ikke aggressiv.
Den er ikke tiggende.
Den er ikke forklarende i timevis.
Den er ikke en præstation.

Den er rolig.

“Jeg kan mærke, jeg har lyst til at se dig igen.”

“Der er noget ved dig, som gør mig nysgerrig.”

“Jeg kan godt lide mænd, der tør tage initiativ. Det virker på mig.”

“Jeg vil gerne tale om noget mere direkte, men kun hvis du kan møde det ordentligt.”

“Jeg har ikke brug for, at du gætter alt. Jeg har brug for, at du lytter, når jeg siger det.”

Det er direkte, men stadig kvindeligt i min mund.

Det er ikke at kopiere mænd.

Det er at holde op med at skjule mig.

Kvinder kan lære at lade kroppen svare før forklaringen

Der er øjeblikke, hvor kroppen ved noget, før hovedet kan formulere det.

Et blik.
En stemme.
En mand, der står tæt nok.
En besked, der rammer.
En hånd, man forestiller sig.
En ro, der får skuldrene ned.
En direktehed, der gør én stille.

Kvinder kan være hurtige til at analysere signalet væk.

Hvorfor reagerer jeg?
Burde jeg reagere?
Er han min type?
Hvad betyder det?
Er det klogt?
Hvad siger det om mig?

Nogle af de spørgsmål er vigtige senere.

Men ikke altid først.

Først kan man bare notere:

Min krop svarede.

Det behøver ikke betyde, at man skal handle. Det behøver ikke betyde, at manden skal have adgang. Men det er værdifuld information.

Mænd lytter ofte hurtigere til kroppen.

Kvinder kan lære at høre den uden straks at adlyde den.

Det er en smuk mellemvej.

Hvad mænds begær ikke forstår om kvinder

For at være fair: Der er også meget, mænds begær ikke forstår.

Det forstår ikke altid, hvor meget tryghed betyder.
Det forstår ikke altid, at kvindelig lyst ofte åbner i lag.
Det forstår ikke altid, at pres kan lukke det, det prøver at få.
Det forstår ikke altid, at en kvindes ja kan kræve mere kontekst end en mands.
Det forstår ikke altid, at efterkontakt kan være en del af selve erotikken.
Det forstår ikke altid, at en kvinde kan være meget seksuel og stadig sårbar.

Derfor skal kvinder ikke bare overtage mænds model.

Vi skal udvide vores egen.

Vi kan tage direkteheden, men beholde dybden.
Tage initiativet, men beholde dømmekraften.
Tage kropsligheden, men beholde grænserne.
Tage mindre skam, men beholde ansvar.
Tage variationen, men beholde etik.
Tage lystens “jeg vil”, men ikke miste det menneskelige “hvordan føles det for os begge?”

Det er dér, den modne kvindelige seksualitet bliver stærk.

Ikke ved at blive mandlig.

Ved at blive friere.

Hvad jeg selv har lært mest

Det vigtigste, jeg har lært af mænds begær, er ikke at være mere brutal.

Det er at være mindre undskyldende.

Jeg undskylder mindre for at ville.
Jeg undskylder mindre for at vælge.
Jeg undskylder mindre for at have flere slags lyst.
Jeg undskylder mindre for at reagere på krop, stemme, energi og maskulinitet.
Jeg undskylder mindre for ikke altid at kunne forklare alt pænt.
Jeg undskylder mindre for at være kvinde med appetit.

Det betyder ikke, at jeg er blevet hensynsløs.

Faktisk tror jeg, jeg er blevet mere etisk, fordi jeg ikke længere behøver skjule så meget. Skjult lyst bliver ofte mere rodet. Sagt lyst kan få form. Form kan få grænser. Grænser kan skabe frihed.

Mænds begær har lært mig, at det er muligt at ville uden straks at falde sammen i skam.

Det er en stor gave, når man tager den rigtige del af det.

Hvad jeg ville sige til kvinder

Hvis jeg skulle sige noget til kvinder, ville jeg sige:

Lær ikke af mænds grådighed.

Lær af deres adgang til lyst.

Du må gerne ville.
Du må gerne se.
Du må gerne vælge.
Du må gerne tage initiativ.
Du må gerne nyde det enkle.
Du må gerne have variation i dit begær.
Du må gerne lade kroppen tale, før du har hele forklaringen.
Du må gerne adskille lyst fra kærlighed uden at gøre dig selv kold.
Du må gerne være den, der åbner døren, ikke kun den, der bliver inviteret ind.

Men gør det bedre end de mænd, der har såret kvinder.

Gør det med samtykke.
Gør det med klarhed.
Gør det med diskretion.
Gør det med grænser.
Gør det med evnen til at se mennesket, også når kroppen fylder.
Gør det med værdighed.

Så bliver det ikke en kopi af mandlig lyst.

Så bliver det kvindelig lyst uden lænker.

Hvad jeg ville sige til mænd

Til mænd ville jeg sige:

Der er noget smukt i jeres begær, når det ikke er dovent, pressende eller egoistisk.

Når I vil klart.
Når I tør tage initiativ.
Når I ser kvinden med lyst i stedet for dom.
Når I kan være direkte uden at gøre hende mindre.
Når I kan tåle hendes nej.
Når I kan møde hendes ja med respekt.
Når I kan give hende følelsen af at være ønsket uden at gøre hende til jeres ejendom.

Den slags mandligt begær kan lære kvinder noget.

Men kun hvis I selv lærer ansvar.

For det, kvinder kan inspireres af, er ikke retten til at tage.

Det er modet til at ville.

Der er forskel.

“mænds begær” skal ikke presses ned i én rigtig løsning; det personlige perspektiv er en del af svaret.

Min konklusion

Kvinder kan lære meget af mænds begær.

Ikke fordi mænd er bedre til sex.
Ikke fordi mænd forstår alt.
Ikke fordi kvindelig lyst skal forenkles, rågøres eller tømmes for dybde.

Men fordi mænd ofte har haft lettere adgang til nogle ting, kvinder stadig kæmper for:

At ville uden at undskylde.
At tage initiativ.
At nyde kroppen uden at gøre alt til karakter.
At lade lyst være lyst.
At acceptere variation.
At tåle afvisning.
At se begær som energi, ikke kun som risiko.
At lade det enkle være nok nogle gange.

Det betyder ikke, at kvinder skal blive mindre følsomme.

Det betyder, at vi kan blive mindre bange.

Mindre bange for vores krop.
Mindre bange for vores appetit.
Mindre bange for at sige ja.
Mindre bange for at sige nej.
Mindre bange for at vælge en mand, fordi vi vil ham, ikke fordi vi kan forklare ham ind i en pæn historie.

Jeg vil stadig have dybde.
Jeg vil stadig have respekt.
Jeg vil stadig have rammer.
Jeg vil stadig have mening, hvor mening er nødvendig.
Jeg vil stadig have mænd, der kan se hele kvinden.

Men jeg vil også have lov til at lære af det enkle i mandens begær:

At kroppen nogle gange siger ja, før verden har skrevet en godkendt forklaring.

Og at en voksen kvinde godt må lytte.

Afsnit 10 af 42 i serien Moderne kvinde og seksualitet. Læs forrige afsnit eller næste afsnit.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

14
Hvilke temaer finder du mest interessante på Sensuelle.dk?

 

Vælge den eller de tema'er som du synes er mest interessante og som du gerne vil have, at vi skal fokusere på fremadrettet.

Andre tema'er er ligeledes velkomne, her skal du bare kontakte os, og endnu bedre, hvis du selv har noget at bidrage med ;-)

Tak for din besvarelse ;-)

 

Min votes count should be 1
Udfyld venligst navn, mail og din besked:

Vil vil gerne vide mere om hvorfor du har valg netop disse svar, men du kan også svare anonymt!