Hvordan jeg screener mænd før jeg møder dem

Afsnit 7 af 42 i serien Moderne kvinde og seksualitet. Læs forrige afsnit eller næste afsnit.

En voksen kvindes erfaringer med lyst, sikkerhed, intuition og kunsten at sortere mænd fra, før de får adgang

Screene mænd før første møde: mit personlige perspektiv

Når jeg skriver “Hvordan jeg screener mænd før jeg møder dem”, tager jeg udgangspunkt i screene mænd før første møde. “screene mænd før første møde” rummer for mig både frihed, sårbarhed og behovet for tydelige valg.

Skrevet af: @kvindenslyst

Jeg har lært én ting på den hårde måde:

Kemi er ikke nok.

Det burde være enkelt, men det er det ikke. For kemi kan være stærk. Kemi kan føles som sandhed, selv når den bare er reaktion. Kemi kan få en kvinde til at glemme, at hendes krop ikke altid er klogere end hendes erfaring. Kemi kan få en mand til at virke mere interessant, mere særlig og mere farlig på den gode måde, end han egentlig er.

Men kemi er begyndelsen.

Ikke beviset.

Når jeg ser tilbage på mine bedste erfaringer med mænd, har der næsten altid været mere end kemi. Der har været respekt. Timing. Tålmodighed. Diskretion. Evnen til at tale. Evnen til at stoppe. Evnen til at forstå, at adgang til en kvinde ikke er noget, man får, bare fordi hun også har lyst.

Når jeg ser tilbage på mine dårligste erfaringer, har der ofte været kemi uden dømmekraft.

En besked, der ramte.
Et blik, der virkede.
En mand, der sagde det rigtige på det rigtige tidspunkt.
En stemning, der blev for hurtig.
En del af mig, der tænkte: “Bare denne gang.”

Og bagefter den gamle erkendelse:

Jeg skulle have screenet ham bedre.

Hvad betyder det at screene mænd?

At screene mænd lyder måske klinisk. Næsten som rekruttering. Men for en kvinde med et åbent erotisk liv er screening ikke kulde. Det er selvrespekt.

Når jeg taler om at screene mænd før første møde, handler det ikke om at mistænkeliggøre alle mænd. Det handler om at se klart, før lysten får for meget magt. Det handler om at mærke forskellen på en mand, der er spændende, og en mand, der er sikker. En mand, der vækker noget, og en mand, der faktisk kan bære det, han vækker.

Screening af mænd handler om at beskytte sin frihed.

For frihed uden screening bliver hurtigt til kaos. Og lyst uden dømmekraft kan give adgang til mænd, der ikke burde have været tættere på end et høfligt svar.

Jeg kan lide mænd. Jeg elsker god mandlig energi. Jeg elsker den ro, styrke, nysgerrighed, varme og kropslige tydelighed, en moden mand kan bringe ind i et rum.

Men jeg er ikke naiv længere.

Derfor screener jeg.

Ikke for at lukke mænd ude.

Men for kun at lukke de rigtige ind.

Første regel: En mand afslører sig selv tidligt

Mænd afslører sig selv længe før, de selv tror det.

Ikke altid med store røde flag. Ofte med små signaler. Tempo. Tone. Reaktion på grænser. Måden de spørger på. Måden de ikke spørger på. Om de kan læse stemningen. Om de kun vil have noget, eller om de faktisk er nysgerrige.

Jeg har lært at være meget opmærksom i begyndelsen.

Ikke mistænksom på den bitre måde. Ikke som en kvinde, der tror, alle mænd er farlige. Det tror jeg ikke. Jeg har haft mænd i mit liv, som har givet mig ro, styrke, spænding, latter, varme, læring og kropslig frihed.

Men jeg har også lært, at de første beskeder ikke bare er flirt.

De er information.

En mand, der bliver utålmodig i beskeder, bliver sjældent mere tålmodig i virkeligheden.
En mand, der ikke respekterer små nej, respekterer sjældent store nej.
En mand, der gør min seksualitet billig i sproget, før han kender mig, kommer ofte til at gøre mig mindre i rummet.
En mand, der presser på for adgang, før der er tillid, er mere optaget af sin lyst end af mig.
En mand, der ikke kan håndtere ventetid, kan sjældent håndtere kompleksitet.

Derfor starter sikker dating for kvinder ikke først ved det fysiske møde.

Den starter i den første samtale.

Jeg læser hans tempo før jeg læser hans ord

Tempo er noget af det vigtigste, når jeg skal screene mænd før første møde.

Mange kvinder fokuserer på, hvad en mand skriver. Jeg fokuserer mindst lige så meget på, hvor hurtigt han forsøger at flytte rummet.

Vil han straks over i noget intimt?
Vil han hurtigt have billeder?
Vil han hurtigt mødes privat?
Vil han hurtigt vide mine dybeste lyster?
Vil han hurtigt have telefonnummer?
Vil han hurtigt flytte samtalen væk fra den platform, hvor jeg stadig har afstand?
Vil han hurtigt gøre sig selv til en undtagelse?

Hurtighed er ikke altid farligt. Nogle gange er kemi bare tydelig. Jeg kan også godt lide spontanitet. Jeg kan godt lide mænd, der tør tage initiativ. Jeg kan godt lide, når en samtale ikke dør i forsigtighed.

Men der er forskel på levende tempo og presset tempo.

Levende tempo føles som bevægelse.
Presset tempo føles som tab af valg.

Det er en vigtig forskel.

En god mand kan skabe fremdrift uden at skubbe mig ud af min egen rytme. Han kan antyde, invitere, foreslå og være tydelig, men han behøver ikke forcere. Han gør ikke sin lyst til en deadline.

En mand, der presser, får mig til at føle, at døren er ved at blive åbnet indefra, før jeg selv har besluttet det.

Så lukker jeg.

Jeg tester hans forhold til nej

Det vigtigste ord i screening af mænd er nej.

Ikke fordi jeg vil lege med mænd. Ikke fordi jeg vil skabe forhindringer for at virke mere værdifuld. Men fordi en mands reaktion på et nej fortæller mere end hans reaktion på et ja.

Alle mænd kan lide et ja.

Ikke alle mænd kan bære et nej.

Og hvis en mand ikke kan bære et lille nej i starten, skal han aldrig have adgang til et rum, hvor intensitet, tillid eller fysisk nærhed spiller en rolle.

Et nej kan være simpelt:

“Det sender jeg ikke.”
“Det er for hurtigt.”
“Det taler jeg ikke om endnu.”
“Jeg mødes ikke privat første gang.”
“Den tone virker ikke på mig.”
“Det har jeg ikke lyst til.”

Så ser jeg ham.

Bliver han rolig?
Bliver han nysgerrig?
Respekterer han det uden at gøre sig selv ynkelig?
Skifter han elegant retning?
Eller bliver han fornærmet?

Den fornærmede mand er ikke interessant.

Han kan pakke det ind på mange måder:

“Slap af, det var bare for sjov.”
“Du virker ellers ikke så sart.”
“Jeg troede, du var mere åben.”
“Du misforstår mig.”
“Så må du jo selv vide, hvad du vil.”
“Du sender blandede signaler.”

Det er ikke styrke.

Det er pres forklædt som skuffelse.

En voksen mand kan høre et nej og stadig stå roligt.

Det er et af de stærkeste grønne flag hos mænd.

Og et af de mest erotiske.

Røde flag hos mænd før første møde

Der findes mange røde flag hos mænd, men nogle viser sig meget tidligt.

For mig er de tydeligste:

Han presser på for intime billeder tidligt.
Han vil mødes privat med det samme.
Han taler nedladende om kvinder.
Han kalder sig meget dominant, men viser ingen selvkontrol.
Han respekterer ikke langsomt tempo.
Han bliver fornærmet over nej.
Han vil vide for meget for hurtigt.
Han forsøger at skabe skyld.
Han virker jaloux, før der overhovedet er en relation.
Han taler om diskretion, men afslører andres hemmeligheder.
Han vil isolere mødet fra almindelig sikkerhed.
Han får mig til at føle, at jeg skal forklare min grænse mere end én gang.
Han virker mere interesseret i min type end i mig.

Ét tegn er ikke altid nok til at lukke alt.

Men flere tegn er nok.

Jeg behøver ikke vente på bevis for, at noget går galt.

Min uro er nok til at sige nej.

Det er noget af det vigtigste, jeg har lært om dating og grænser.

Jeg ser efter selvkontrol, ikke bare lyst

Jeg kan godt lide mandlig lyst.

Det ville være mærkeligt at skrive om mænd, begær og frihed og så lade som om, jeg ikke elsker at mærke, når en mand vil mig.

Men lyst uden selvkontrol er ikke attraktivt i længden.

Det kan være spændende i fem minutter. Det kan vække kroppen. Det kan give den der lille varme følelse af at være ønsket. Men hvis der ikke er selvkontrol bag, bliver det hurtigt trættende eller utrygt.

Derfor screener jeg ikke efter, om han har lyst.

Det har mange mænd.

Jeg screener efter, hvordan han bærer sin lyst.

Kan han sige, at han har lyst uden at gøre mig ansvarlig for den?
Kan han være direkte uden at blive grov for tidligt?
Kan han holde igen, selv når han bliver tændt?
Kan han forstå, at forventning kan være stærkere end hast?
Kan han blive i samtalen, selv når jeg ikke giver ham mere adgang med det samme?

Den mand, der kan styre sig selv, kan ofte få mere adgang senere.

Den mand, der ikke kan, får mindre.

Det er ikke straf.

Det er logik.

Jeg lægger mærke til, hvordan han taler om andre kvinder

En mand afslører sin karakter i den måde, han taler om kvinder, han ikke længere prøver at imponere.

Ekskærester. Tidligere elskere. Kvinder på apps. Kvinder, der afviste ham. Kvinder, han synes er for meget. Kvinder, han har haft noget med.

Hvis han taler med foragt, lytter jeg.

Ikke fordi han skal elske alle kvinder, han har mødt. Selvfølgelig kan mennesker have dårlige erfaringer. Selvfølgelig kan kvinder også opføre sig dårligt. Men der er en bestemt tone, som er meget afslørende.

“Hun var skør.”
“Hun var billig.”
“Hun troede, hun var noget.”
“Hun var bare ude på opmærksomhed.”
“Hun var frigid.”
“Hun var for nem.”
“Hun var for besværlig.”
“Hun kunne ikke finde ud af, hvad hun ville.”

Måske er noget af det sandt.

Måske ikke.

Men hvis en mand konsekvent gør kvinder mindre, når de ikke længere giver ham det, han vil have, ved jeg, at han også kan gøre det med mig.

En mand, der respekterer kvinder, lyder anderledes, også når han fortæller om noget, der ikke fungerede.

Han kan sige:

“Vi ville forskellige ting.”
“Jeg håndterede det nok heller ikke perfekt.”
“Der var kemi, men ikke nok tillid.”
“Hun havde brug for noget andet, end jeg kunne give.”
“Det blev for rodet.”

Den slags viser modenhed.

Ikke perfekthed.

Modenhed.

Og modenhed er langt mere interessant end et pænt ansigt.

Jeg ser efter diskretion i små detaljer

Diskretion er ikke noget, man først tester efter et møde.

Det begynder i beskederne.

Deler han for meget om andre?
Sender han screenshots?
Fortæller han intime historier om kvinder, jeg ikke kender?
Bruger han navne unødvendigt?
Gør han sig selv interessant ved at afsløre andres privatliv?
Spørger han efter detaljer om mig, som han ikke har gjort sig fortjent til?

En mand, der ikke beskytter andres privatliv, vil næppe beskytte mit.

Det er meget enkelt.

Jeg har mødt mænd, der pralede af deres diskretion samtidig med, at de fortalte mig alt for meget om kvinder, de tidligere havde mødt. De troede måske, det gjorde dem spændende.

For mig gjorde det dem uegnede.

Hvis han fortæller mig hendes hemmeligheder, fortæller han en dag mine.

Diskretion er ikke bare at holde mund. Det er at have en indre respekt for private rum.

Den slags kan mærkes.

En diskret mand har ikke behov for at bevise, hvem han har haft adgang til. Han forstår, at noget kan være værdifuldt netop fordi det ikke bliver vist frem.

Sådan en mand kan få mere tillid.

Jeg mødes ikke med mænd, der gør mig urolig på den forkerte måde

Det kan være svært at forklare forskellen på god uro og dårlig uro.

God uro er forventning. Spænding. Sommerfugle. Den lille elektriske fornemmelse af, at noget kan ske. Den kan være dejlig. Den kan gøre en kvinde mere levende, mere vågen og mere opmærksom på sin krop.

Dårlig uro er anderledes.

Den føles som om, man mister sin egen akse. Som om man begynder at forhandle med sig selv. Som om man prøver at gøre noget okay, der ikke føles okay. Som om man allerede før mødet er lidt stresset, lidt presset, lidt forvirret.

Jeg har lært at tage dårlig uro alvorligt.

Tidligere kunne jeg forklare den væk.

“Jeg er bare nervøs.”
“Det er fordi, han er intens.”
“Det er fordi, jeg ikke er vant til den type mand.”
“Det er nok mig, der overanalyserer.”
“Det bliver sikkert anderledes, når vi mødes.”

Nogle gange blev det anderledes.

Ofte gjorde det ikke.

I dag spørger jeg mig selv:

Føler jeg mig mere klar efter kontakt med ham?
Eller mere forvirret?

Føler jeg mig mere nysgerrig?
Eller mere fanget?

Føler jeg mig mere kvinde?
Eller mere objekt på en måde, jeg ikke selv har valgt?

Føler jeg, at jeg stadig kan sige nej?
Eller føler jeg, at stemningen allerede kræver noget af mig?

Hvis svarene peger forkert, mødes jeg ikke.

Kroppen kan begære noget, der ikke er godt for sjælen.

Det skal en voksen kvinde kunne indrømme.

Jeg spørger ikke kun, hvad han vil, men hvorfor

Mænd kan ofte sige, hvad de vil.

De er ikke altid lige gode til at sige hvorfor.

Men hvorfor er vigtigt, når jeg skal screene mænd.

Hvis en mand siger, at han vil have en fri kvinde, spørger jeg mig selv:

Vil han virkelig have frihed, eller vil han bare have adgang uden ansvar?

Hvis han siger, at han kan lide stærke kvinder, spørger jeg:

Kan han faktisk tåle en stærk kvindes nej?

Hvis han siger, at han tænder på en kvinde med erfaring, spørger jeg:

Ser han erfaring som værdi, eller som noget han kan udnytte?

Hvis han siger, at han ikke er jaloux, spørger jeg:

Er det modenhed, eller er det følelsesmæssig afstand?

Hvis han siger, at han kan være dominant, spørger jeg:

Betyder det selvkontrol, eller betyder det ego?

Nogle gange spørger jeg direkte:

“Hvad betyder det for dig, når du siger, at du kan lide frihed?”
“Hvad er forskellen for dig på en kvinde, der er åben, og en kvinde, du ikke behøver respektere?”
“Hvad gør du, hvis en kvinde først åbner og så siger stop?”
“Hvad får dig til at komme tilbage til en kvinde?”

De spørgsmål afslører meget.

Nogle mænd bliver bedre af dem. De tænker. De svarer ærligt. De bliver mere interessante.

Andre bliver irriterede.

Det er også et svar.

Jeg lader ham ikke springe over normal menneskelig kontakt

En mand kan ikke få adgang til det intime, hvis han ikke kan håndtere det almindelige.

Det er en regel, jeg holder mere og mere af.

Kan han tale normalt?
Kan han spørge ind uden at gøre alt seksuelt?
Kan han have humor?
Kan han respektere, at jeg har en hverdag?
Kan han forstå, at jeg ikke altid er i erotisk tilstand?
Kan han være mand, også når der ikke er noget at få lige nu?

Det er vigtigt.

Nogle mænd er kun interessante, når samtalen er ladet. Så snart den bliver almindelig, mister de evnen til at være til stede. De kan tale om lyst, men ikke om liv. De kan holde spænding, men ikke kontakt. De kan ville kvinden som fantasi, men ikke møde mennesket.

Jeg behøver ikke, at alle mænd i mit liv bliver dybe samtalepartnere. Det ville være for meget. Men selv den letteste mand skal kunne være almindeligt respektfuld.

Hvis han ikke kan tale til mig som menneske, skal han ikke tæt på min krop.

Det er ikke moralsk pænhed.

Det er erfaring.

Jeg accepterer ikke mænd, der vil have mig til at bevise min åbenhed

En bestemt type mand forsøger at få en kvinde til at bevise, at hun er så fri, fræk, åben eller modig, som han håber.

Det kan lyde sådan her:

“Jeg troede, du var mere vild.”
“Er du ikke sådan en, der tør?”
“Du virker ellers som en kvinde med erfaring.”
“Du siger, du er åben, men…”
“Du er måske alligevel lidt pænere, end du giver udtryk for.”

Den slags virker ikke på mig længere.

Måske gjorde det engang. Ikke fordi jeg var dum, men fordi jeg gerne ville være modig. Fordi jeg ikke ville være hende, der lukkede ned. Fordi jeg ville bevise, at jeg ikke var styret af skam.

Men i dag ved jeg, at en kvinde ikke skal bevise sin frihed ved at give en mand adgang.

Frihed er også retten til at sige nej.

En mand, der forsøger at aktivere min stolthed for at få mere, mister min respekt.

En stærk mand behøver ikke presse en kvinde til at bevise noget.

Han ved, at hendes lyst er mest værd, når den kommer frivilligt.

Jeg holder øje med mænd, der idealiserer mig for hurtigt

Det kan føles dejligt, når en mand ser én som særlig.

Men for hurtig idealisering er et faresignal.

“Du er præcis den kvinde, jeg har ledt efter.”
“Du er anderledes end alle andre.”
“Jeg har aldrig mødt en kvinde som dig.”
“Du forstår mænd.”
“Du er den perfekte elskerinde.”
“Du er farlig på den gode måde.”
“Jeg tror, du kan give mig alt det, jeg savner.”

Måske mener han det. Måske mærker han noget ægte.

Men hvis det kommer for tidligt, handler det ofte mere om hans fantasi end om mig.

Han kender mig ikke endnu.

Han kender et billede. En tone. En idé. En projektion. En mulighed.

Jeg har lært ikke at blive fanget af mænds fantasier om mig, selv når de er flatterende.

For når en mand sætter en kvinde på en piedestal hurtigt, kan han også vælte hende hurtigt, når hun viser sig at være menneske.

Idealiserende mænd kan blive skuffede, vrede eller kolde, når kvinden ikke længere passer til den rolle, de selv skabte.

Jeg vil hellere have en mand, der ser mig langsomt.

En mand, der bliver mere nysgerrig over tid.

Ikke én, der tror, han har forstået mig efter tre beskeder.

Jeg tjekker hans forhold til ansvar

Ansvar er ikke et kedeligt ord.

Det er et erotisk ord, hvis man forstår det rigtigt.

Ansvar betyder, at en mand ved, at hans energi påvirker kvinden. At hans ord kan åbne eller lukke. At hans initiativ kan tænde eller presse. At hans styrke skal have retning. At hans lyst ikke ophæver hans dømmekraft.

Jeg lytter derfor efter ansvar.

Taler han kun om, hvad han vil have?
Eller taler han også om, hvordan noget skal være godt for begge?

Forstår han sundhed, diskretion og grænser som en del af det erotiske rum?
Eller synes han, det er kedelige praktiske forhindringer?

Kan han sige: “Det skal selvfølgelig være trygt”?
Og mener han det, eller siger han det bare for at komme videre?

Kan han tage ansvar for en misforståelse?
Kan han sige undskyld uden at gøre sig selv til offer?
Kan han justere sig?

En mand uden ansvar kan måske skabe intensitet.

Men han skaber sjældent noget, der er værd at gentage.

Første møde med en mand skal være på neutral grund

Jeg mødes helst første gang på neutral grund.

Det er en vigtig del af sikker dating for kvinder.

Første møde skal ikke være et sted, hvor jeg allerede har afgivet for meget kontrol.

Neutral grund kan være en café. En gåtur et offentligt sted. En hotelbar-lignende stemning. Et sted, hvor man kan mærke hinanden uden at være låst. Et sted, hvor jeg kan gå, hvis energien ikke passer.

Det er ikke fordi, jeg er bange for mænd generelt.

Det er fordi, jeg respekterer virkeligheden.

En mand kan være én ting på skrift og en anden i rummet. Hans duft, tempo, blik, måde at stå på, måde at lytte på og måde at fylde på kan først mærkes, når han er fysisk til stede.

Jeg har lært aldrig at lade digital kemi erstatte fysisk vurdering.

Nogle mænd, der skrev perfekt, føltes forkerte efter fem minutter.
Nogle mænd, der skrev almindeligt, havde en ro i virkeligheden, som ikke kunne mærkes i tekst.
Nogle mænd afslørede sig i måden, de hilste på.
Andre i måden, de reagerede, når jeg ikke lod mødet flytte sig hurtigere.

Neutral grund giver mig mulighed for at mærke sandheden uden at skulle kæmpe mig ud af noget.

Det er klogt.

Ikke kedeligt.

Jeg fortæller altid nogen nok

Diskretion betyder ikke, at ingen må vide noget.

Det er en vigtig forskel.

Hvis jeg møder en ny mand, skal der være en sikkerhedsstruktur. En veninde kan vide, at jeg er ude. Jeg kan dele placering, lave et tjek-ind eller have en aftale om at skrive på et bestemt tidspunkt.

Det er ikke dramatisk.

Det er voksent.

En mand, der bliver fornærmet over, at en kvinde passer på sig selv, er ikke en mand, jeg skal møde.

En god mand forstår det.

Han kan endda sige:

“Selvfølgelig. Gør det, du har brug for for at føle dig tryg.”

Det tænder mig mere end en mand, der synes, sikkerhed ødelægger stemningen.

For tryghed ødelægger ikke lyst.

Tryghed gør dybere lyst mulig.

Jeg passer på mit navn, mit hjem og mit private liv

En kvinde med et aktivt erotisk liv skal være bevidst om information.

Hvor bor jeg?
Hvor arbejder jeg?
Hvad hedder mine børn?
Hvilke rutiner har jeg?
Hvor træner jeg?
Hvilke steder kommer jeg ofte?
Hvem kender mig?
Hvad kan findes om mig online?

Det er ikke paranoia.

Det er almindelig moderne forsigtighed.

Ikke alle mænd skal kende hele mit navn fra start. Ikke alle skal kende mit hjem. Ikke alle skal have adgang til sociale medier. Ikke alle skal kunne kontakte mig på alle kanaler. Ikke alle skal vide, hvornår jeg er alene.

Adgang til information er også adgang.

Det glemmer mange kvinder.

En mand kan virke sød, indtil han ikke får det, han vil have. Så kan information blive magt. Og jeg vil ikke give magt til mænd, der ikke har vist karakter.

Derfor deler jeg langsomt.

Det er ikke mistillid til alle.

Det er tillid givet i rigtige doser.

Jeg ser efter, om han kan tåle min kompleksitet

Jeg er ikke kun lyst.

Jeg er heller ikke kun frihed. Ikke kun kvinde. Ikke kun krop. Ikke kun fantasi. Ikke kun erfaring.

Jeg er også hverdag. Træthed. Følelser. Grænser. Historie. Modsætninger. Dage med stor lyst og dage uden. Dage hvor jeg vil være intens og dage, hvor jeg bare vil være i fred.

En mand, der skal tæt på, skal kunne tåle, at jeg ikke altid passer til den rolle, han først blev tiltrukket af.

Så jeg lægger mærke til, om han kan rumme nuancer.

Kan han forstå, at jeg kan være meget seksuel og stadig selektiv?
Kan han forstå, at jeg kan tænde på styring og stadig have absolutte grænser?
Kan han forstå, at jeg kan have et frit erotisk liv og stadig have følelser?
Kan han forstå, at jeg kan være fri uden at være følelseskold?
Kan han forstå, at min åbenhed ikke gør mig simpel?

Hvis ikke, bliver han i yderste cirkel.

Mænd, der kun kan rumme én version af en kvinde, skal ikke have adgang til hele hende.

Læs også i serien

• Afsnit 10: Hvad kvinder kan lære af mænds begær
• Afsnit 17: Den første besked: Hvordan jeg får mænd til at åbne sig

Jeg forstår “screene mænd før første møde” anderledes i dag, fordi erfaring har gjort mine grænser mere præcise.

Jeg lytter efter nysgerrighed, ikke bare appetit

Appetit siger:

“Hvad kan jeg få?”

Nysgerrighed siger:

“Hvem er du?”

Det betyder meget.

En mand med appetit kan være spændende. Jeg har intet imod appetit. Jeg vil gerne mærke, at en mand vil mig. Men hvis appetitten ikke følges af nysgerrighed, bliver jeg hurtigt træt.

Nysgerrighed kan høres i spørgsmål.

Ikke kun:

“Hvad tænder du på?”

Men:

“Hvad får dig til at føle dig tryg nok til at give slip?”
“Hvad er forskellen for dig på en god og en dårlig intensitet?”
“Hvad skal en mand forstå om dig?”
“Hvad får dig til at lukke ned?”
“Hvad betyder diskretion for dig?”
“Hvad gør, at du får lyst til at møde en mand igen?”

Den slags spørgsmål viser, at han ikke kun leder efter adgang.

Han forsøger at forstå rummet.

Det gør ham mere interessant.

En mand, der kun vil have detaljer, men ikke forståelse, skal ikke have detaljer.

Jeg bemærker, om han kan vente uden at straffe mig

Ventetid afslører meget.

Hvis jeg ikke svarer hurtigt, hvad sker der så?

Sender han én rolig besked senere?
Lader han rummet være?
Respekterer han, at jeg har et liv?

Eller begynder han at prikke?

“Nå?”
“Du blev stille.”
“Har du mistet interessen?”
“Typisk.”
“Du virkede ellers som om, du ville.”
“Okay, så glem det.”

Den slags er uattraktivt.

Ikke fordi en mand aldrig må vise interesse. Det må han gerne. Jeg kan lide interesse. Men en mand, der straffer med tone, fordi jeg ikke svarer efter hans rytme, viser mig, at hans ego er for skrøbeligt.

Og skrøbeligt ego sammen med stærk lyst er en dårlig kombination.

En mand, der kan vente uden at blive kold eller passiv-aggressiv, skiller sig ud.

Han giver mig følelsen af, at jeg kan vælge i ro.

Det gør mig ofte mere åben.

Jeg skelner mellem selvtillid og arrogance

Selvtillid er smukt.

Arrogance er trættende.

En selvsikker mand behøver ikke bevise alt. Han kan være tydelig. Han kan flirte. Han kan tage initiativ. Han kan også grine af sig selv. Han kan være nysgerrig på mig uden at føle, at det gør ham mindre.

En arrogant mand fylder rummet med sig selv. Han taler mere, end han lytter. Han antager, at hans tilstedeværelse er nok. Han tror, at erfaring, penge, udseende, status eller tidligere succes med kvinder automatisk giver ham adgang.

Det gør det ikke.

Jeg har mødt mænd, der på papiret burde være attraktive, men som ødelagde alt med arrogance. De var så optagede af, hvordan de blev opfattet, at de ikke mærkede kvinden foran sig.

Det er kedeligt.

Ægte selvtillid gør en mand mere rummelig.

Arrogance gør ham mindre.

Jeg ser efter kropslig respekt allerede før kroppen er involveret

Kropslig respekt starter i sproget.

Hvordan taler han om min krop, før han har rørt den?
Gør han mig til dele?
Gør han mig til præstation?
Gør han min lyst til noget, han kan kræve?
Eller taler han med en form for sanselighed, der stadig har mennesket med?

Jeg kan godt lide at blive begæret. Jeg kan godt lide, når en mand ser mig som kvinde. Jeg har ikke brug for, at alt pakkes ind i pæn romantik.

Men jeg mærker forskellen på begær og reduktion.

Begær siger:

“Jeg ser dig, og jeg vil dig.”

Reduktion siger:

“Jeg ser en funktion, jeg vil bruge.”

I den rigtige aftalte ramme kan det være erotisk at lege med funktion. Men som grundtone fra en fremmed mand er det ikke interessant.

En mand skal ikke starte med at gøre mig mindre.

Han kan måske få lov til at møde mere rå sider senere, hvis han først viser, at han ser hele kvinden.

Rækkefølgen betyder noget.

Jeg tror mere på mønstre end på undskyldninger

Alle kan have en dårlig dag.

En klodset besked betyder ikke nødvendigvis, at en mand er dårlig. En misforståelse kan rettes. En for hurtig bemærkning kan justeres, hvis han forstår det.

Men mønstre lyver sjældent.

Hvis han igen og igen går for hurtigt.
Hvis han igen og igen overser det, jeg siger.
Hvis han igen og igen gør samtalen billig.
Hvis han igen og igen bliver passiv-aggressiv.
Hvis han igen og igen lover at respektere tempo, men ikke gør det.
Hvis han igen og igen skaber uro.

Så er det ikke en misforståelse.

Så er det information.

Mange kvinder bliver for længe i måske-feltet.

Måske mente han det ikke.
Måske er han bare dårlig på skrift.
Måske bliver det bedre, når vi mødes.
Måske er han bare meget tændt.
Måske skal jeg forklare det tydeligere.

Nogle gange ja.

Men ofte nej.

En voksen kvinde skal ikke opdrage en fremmed mand til basal respekt.

Jeg bruger min lyst som data, ikke som chef

Min lyst får lov at tale.

Men den får ikke altid lov at bestemme.

Det er en af de største forskelle på mig nu og mig tidligere.

Tidligere kunne stærk lyst næsten føles som en ordre. Hvis kroppen reagerede, tænkte jeg, at det måtte betyde noget. Hvis jeg blev tændt af en mands tone, hans hænder, hans blik eller hans måde at tage plads på, kunne jeg hurtigt give mere adgang, end min dømmekraft egentlig havde godkendt.

Nu ser jeg lyst som data.

Interessant data.

Vigtig data.

Men ikke hele beslutningen.

Min krop siger:

“Der er noget her.”

Så spørger mit hoved:

“Er det godt?”

Min erfaring spørger:

“Har jeg set dette mønster før?”

Min intuition spørger:

“Bliver jeg rolig eller urolig?”

Min selvrespekt spørger:

“Hvad koster det mig, hvis jeg siger ja?”

Min frihed spørger:

“Kan jeg stadig vælge nej?”

Først når flere dele af mig siger ja, begynder jeg at overveje adgang.

Det lyder måske mindre spontant.

Men i praksis giver det bedre oplevelser.

Jeg screener også mig selv

Det er ikke kun mænd, der skal screenes.

Jeg skal også screene mig selv.

Hvorfor vil jeg møde ham?

Fordi jeg har lyst?
Fordi jeg er nysgerrig?
Fordi han virker god?
Fordi jeg savner bekræftelse?
Fordi jeg er vred på en anden mand?
Fordi jeg føler mig afvist?
Fordi jeg keder mig?
Fordi jeg vil bevise, at jeg stadig kan?
Fordi han rammer en fantasi, jeg ikke har tænkt færdig?

Det er ikke alle svar, der betyder, at jeg ikke skal mødes med ham. Men jeg bør kende svaret.

Hvis jeg mødes med en mand for at regulere smerte fra en anden mand, bliver det ofte rodet.

Hvis jeg mødes med en mand for at slippe væk fra en følelse, kan jeg ende med at give adgang til en mand, jeg ellers ville have sorteret fra.

Hvis jeg mødes, fordi jeg føler mig tom, kan det, der skulle være frihed, blive selvmedicinering.

Jeg vil gerne have mænd i mit liv.

Men jeg vil ikke bruge mænd som plaster på steder, jeg ikke tør se på.

Det er en vigtig forskel.

Jeg går langsommere med mænd, der rammer noget dybt

Det lyder bagvendt, men det er sandt.

Hvis en mand kun er let, kan tempoet nogle gange være lettere.

Hvis en mand rammer noget dybt, går jeg langsommere.

Fordi dyb reaktion kan sløre dømmekraft.

Den mand, der virkelig vækker noget, skal ikke nødvendigvis have hurtigere adgang. Han skal måske have langsommere adgang, netop fordi han kan påvirke mig mere.

Hvis han får mig til at føle mig set.
Hvis han vækker min blødhed.
Hvis jeg begynder at tænke på ham uden grund.
Hvis jeg får lyst til at fortælle mere, end jeg plejer.
Hvis min krop reagerer før min fornuft.
Hvis han minder mig om noget, jeg har savnet.

Så skal jeg ikke løbe.

Så skal jeg stå stille et øjeblik og se.

En mand, der virkelig er værd at møde, forsvinder ikke af, at man tager sig tid.

Og hvis han gør, var han måske kun tålmodig, så længe døren stod åben nok.

Grønne flag hos mænd før dating og første møde

Det er vigtigt ikke kun at lede efter fejl.

Gode mænd findes. Og en kvinde skal kunne genkende dem, ellers bliver hun kun dygtig til at afvise.

For mig er grønne flag hos mænd:

Han er tydelig, men rolig.
Han spørger ind uden at presse.
Han kan flirte med stil.
Han respekterer ventetid.
Han taler ordentligt om andre kvinder.
Han forstår diskretion uden at gøre det dramatisk.
Han accepterer neutral første mødeplads.
Han bliver ikke mindre af mine grænser.
Han kan sige, hvad han ønsker, uden at gøre det til et krav.
Han har humor.
Han kan være almindelig.
Han kan skifte tempo.
Han bliver mere interessant, jo mere jeg lærer ham at kende, ikke mindre.

Grønne flag hos mænd giver mig lyst til at åbne langsomt.

Ikke nødvendigvis straks.

Men med mere nysgerrighed.

Jeg lader mænd sortere sig selv fra

Det smukke ved screening af mænd er, at man ikke altid behøver gøre så meget.

Man skal bare holde sin egen standard, så sorterer mange mænd sig selv fra.

Sig nej til noget lille.
Vent lidt med at svare.
Sæt en grænse.
Bed om neutral mødeplads.
Sig, at du ikke sender billeder.
Sig, at du går langsomt frem.
Sig, at diskretion er vigtigt.
Sig, at du vil mærke kemien i virkeligheden først.

Så vil nogle mænd forsvinde.

Det er ikke et tab.

Det er screening, der virker.

En kvinde skal ikke sørge over mænd, der forsvinder, fordi hun havde selvrespekt.

Hun skal være taknemmelig for, at de ikke tog mere af hendes tid.

Når jeg faktisk siger ja til et møde

Når jeg siger ja til et møde, betyder det ikke, at han har fået alt.

Det betyder, at han har fået mulighed.

Det er en vigtig forskel.

Første møde med en mand er ikke en kontrakt. Det er ikke en fortsættelse af alle beskederne. Det er ikke en garanti for fysisk adgang.

Det er et virkelighedstjek.

Jeg møder ham for at mærke:

Er hans energi som på skrift?
Kan jeg lide hans nærvær?
Føles han tryg i kroppen?
Er der kemi uden pres?
Kan han være i pauser?
Hvordan reagerer han, hvis jeg holder tempoet nede?
Bliver han mere interessant tæt på, eller mindre?

Nogle mænd består beskedtesten, men ikke rummet.

Andre overrasker positivt.

Derfor skal første møde have luft.

Ikke for mange forventninger. Ikke for meget forhåndsbygget fantasi. Ikke et sted, hvor det er svært at gå.

Bare et møde.

En mulighed for at se, om virkeligheden kan bære fantasien.

Det bedste tegn: Jeg føler mig mere mig selv

Når en mand er god for mig, føler jeg mig ikke presset til at spille en rolle.

Jeg føler mig mere mig selv.

Mere kvinde.
Mere rolig.
Mere levende.
Mere nysgerrig.
Mere i kroppen.

Ikke nødvendigvis tryg på en kedelig måde, men tryg nok til at mærke spænding uden at miste mig selv.

Det er det bedste tegn.

Ikke om han er den flotteste.
Ikke om han skriver de frækkeste beskeder.
Ikke om han virker mest erfaren.
Ikke om han siger alt det rigtige.

Men om jeg føler mig mere hel i hans nærvær.

En mand, der får mig til at føle mig mindre, selvom han tænder mig, er ikke en god mand for mig.

En mand, der får mig til at føle mig mere mig selv, kan være farlig på den gode måde.

Ham holder jeg øje med.

Hvad jeg ville sige til kvinder om at screene mænd

Hvis jeg skulle give andre kvinder ét råd, ville det være dette:

Screening er ikke mistillid. Det er omsorg for din egen lyst.

Du skylder ikke en mand adgang, fordi han er sød.
Du skylder ikke et møde, fordi samtalen var god.
Du skylder ikke billeder, fordi du flirtede.
Du skylder ikke hurtighed, fordi du også har lyst.
Du skylder ikke en forklaring, der er lang nok til, at han accepterer dit nej.

Din lyst er ikke et offentligt rum.

Det er dit rum.

Mænd må gerne banke på. Nogle må endda inviteres ind. Men du bestemmer døren, tempoet, rammen og hvor langt de må gå.

Og den mand, der ikke respekterer det, skulle aldrig have været inde.

Hvad jeg ville sige til mænd

Til mænd ville jeg sige:

Hvis du vil tæt på en fri kvinde, skal du forstå, at hendes screening ikke er en fornærmelse.

Det er grunden til, at hendes ja betyder noget.

Hvis hun valgte alle, var hendes valg mindre værd. Hvis hun ikke havde grænser, ville hendes åbenhed ikke være frihed. Hvis hun ikke passede på sig selv, ville hendes lyst ikke være moden.

Så lad være med at kæmpe mod hendes screening.

Bestå den.

Vær tydelig.
Vær rolig.
Vær diskret.
Vær nysgerrig.
Vær tålmodig.
Vær mand nok til at høre nej.
Vær klog nok til ikke at presse.
Vær stærk nok til at lade hendes ja komme fra hende selv.

Så kan du måske få adgang til en kvinde, der ikke åbner for hvem som helst.

Og netop derfor er hun værd at møde.

Hvordan screener man mænd før første møde?

Man screener mænd før første møde ved at lægge mærke til tempo, tone, respekt for grænser, reaktion på nej, diskretion og evnen til at tale almindeligt uden at presse samtalen i en intim retning for hurtigt.

Hvad er de største røde flag hos mænd?

De største røde flag hos mænd er pres, utålmodighed, dårlig reaktion på nej, nedladende tale om kvinder, krav om billeder, for hurtig intimitet, jalousi tidligt i kontakten og manglende respekt for diskretion og sikkerhed.

Hvorfor er kemi ikke nok i dating?

Kemi er ikke nok, fordi kemi kan være stærk uden at være sund. En mand kan vække lyst og stadig mangle respekt, ansvar, selvkontrol eller modenhed. Kemi bør derfor altid følges af dømmekraft.

Hvad er grønne flag hos mænd?

Grønne flag hos mænd er ro, tydelighed, respekt for ventetid, god reaktion på grænser, diskretion, humor, modenhed og evnen til at være nysgerrig uden at presse.

Hvor bør første møde med en mand være?

Første møde med en mand bør helst være på neutral grund, for eksempel en café, en offentlig gåtur eller et sted, hvor kvinden kan gå uden pres, hvis energien ikke føles rigtig.

Er screening af mænd det samme som mistillid?

Nej. Screening af mænd er ikke mistillid. Det er selvrespekt. Det handler om at beskytte sin lyst, sin krop, sit privatliv og sin frihed, før man giver en mand mere adgang.

“screene mænd før første møde” skal ikke presses ned i én rigtig løsning; det personlige perspektiv er en del af svaret.

Konklusion: Jeg screener mænd, fordi min frihed er værdifuld

Jeg screener mænd, fordi jeg elsker min frihed.

Ikke fordi jeg hader mænd. Ikke fordi jeg er bange for lyst. Ikke fordi jeg vil gøre alting besværligt. Men fordi min seksualitet er værdifuld, og fordi adgang til mig ikke skal gives på impuls alene.

Jeg har lært at læse tempo.
Jeg har lært at teste nej.
Jeg har lært at skelne mellem lyst og selvkontrol.
Jeg har lært at lytte til, hvordan mænd taler om kvinder.
Jeg har lært at tage dårlig uro alvorligt.
Jeg har lært, at diskretion begynder tidligt.
Jeg har lært, at en mand ikke skal have intime rum, hvis han ikke kan håndtere almindelig respekt.
Jeg har lært, at kemi uden karakter er for dyrt.

I dag er min screening ikke en mur.

Det er en port.

Den rigtige mand kan stadig komme igennem. Måske endda lettere, fordi han ikke bruger sin energi på at presse døren op.

Han står roligt.
Han viser, hvem han er.
Han lytter.
Han forstår, at adgang kræver mere end lyst.

Og så kan jeg mærke det.

Ikke som hast.

Som mulighed.

Det er dér, jeg bliver nysgerrig.

Hvordan screener man mænd før man møder dem? Hvilke røde flag skal kvinder se efter hos mænd? Hvordan dater man sikkert som kvinde? Hvorfor er kemi ikke nok i dating?

Afsnit 7 af 42 i serien Moderne kvinde og seksualitet. Læs forrige afsnit eller næste afsnit.