Hvorfor jeg ikke søger perfekte mænd

Afsnit 9 af 42 i serien Moderne kvinde og seksualitet. Læs forrige afsnit eller næste afsnit.

En voksen kvindes erfaringer med begær, fejl, maskulinitet og hvorfor det interessante sjældent bor i det polerede

Perfekte mænd: mit personlige perspektiv

I “Hvorfor jeg ikke søger perfekte mænd” undersøger jeg perfekte mænd fra mit eget ståsted. Mit forhold til “perfekte mænd” er ikke et facit, men erfaringer med lyst, grænser og de valg, der følger med.

Skrevet af: @kvindenslyst

Jeg har aldrig været særligt tiltrukket af perfekte mænd.

Ikke i længden.

Selvfølgelig kan jeg godt se en smuk mand. Jeg er ikke blind. Jeg kan godt nyde synet af en veltrænet krop, et flot ansigt, gode skuldre, pæne hænder, en elegant stil, et dyrt ur, en god skjorte, en krop der tydeligvis bliver passet, og en mand der ved, hvordan han tager sig ud.

Det kan være dejligt.

Men det er ikke nok.

Perfektion er ofte spændende i få minutter og kedelig bagefter. Den kan fange øjet, men ikke nødvendigvis kroppen. Den kan give en kvinde lyst til at kigge, men ikke altid lyst til at blive. Den kan være smuk som et udstillingsvindue, men uden duft, varme, fejl, kraft eller egentlig menneskelig tyngde.

Jeg har mødt mænd, der objektivt set burde have været meget attraktive. Pæne mænd. Velklædte mænd. Mænd med karriere, status, sociale evner, gode profiler, rigtige vinkler, gode billeder og en selvsikkerhed, der sikkert virkede på mange kvinder.

Og alligevel mærkede jeg næsten ingenting.

Så har jeg mødt en mand, som ingen ville kalde perfekt. Måske lidt for tung. Måske lidt grov i kanten. Måske ikke elegant. Måske ikke min “type” på papir. Måske med hænder, der bar spor af arbejde, en stemme, der ikke prøvede at imponere, eller en stil der slet ikke var designet til at blive valgt på en datingapp.

Og alligevel kunne han gøre noget ved mig.

Det er den slags, jeg med årene er begyndt at tage alvorligt.

For begær er ikke en matematisk reaktion på kvalitet.

Begær er mærkeligt. Det er kropsligt, historisk, psykologisk, sanseligt og nogle gange næsten urimeligt. Det kan vågne af en stemme. En lugt. En måde at stå på. En hånd på et bord. Et blik, der bliver et halvt sekund længere. En mand, der ikke gør sig til. En mand, der ikke beder om at blive vurderet, men bare er der.

Derfor søger jeg ikke perfekte mænd.

Jeg søger mænd, der virker.

Perfekte mænd kan være for glatte

Der er en type mand, der har lært at præsentere sig selv meget godt.

Han ved, hvordan han skal skrive. Han ved, hvilke billeder der virker. Han ved, hvordan han skal balancere mellem selvsikker og ikke for arrogant. Han ved, hvordan man nævner vin, rejser, træning, arbejde og “gode værdier” på en måde, der skaber et indtryk af overskud.

Han kan være charmerende. Han kan være velfungerende. Han kan sikkert også være en god mand.

Men nogle gange bliver han for glat.

For mig opstår begær sjældent i det glatte. Det opstår i friktion. Ikke dårlig friktion. Ikke kaos. Ikke drama for dramaets skyld. Men den lille ujævnhed, hvor noget ikke er fuldstændig kontrolleret.

En perfekt mand kan nogle gange føles som en brochure.

Alt ser rigtigt ud, men man kan ikke lugte livet i ham.

Jeg vil hellere have en mand, der har en virkelig stemme end en perfekt formulering. En mand med tilstedeværelse frem for iscenesættelse. En mand, der kan være lidt kantet, men ægte. En mand, der måske ikke passer i alle rum, men fylder det rum, han står i, med noget, der er hans eget.

Det betyder ikke, at jeg søger dårlige mænd.

Det betyder, at jeg søger levende mænd.

Der er forskel.

Udseende vækker nysgerrighed — energi afgør resten

Udseende betyder noget. Det ville være uærligt at sige andet.

Jeg kan godt lide en mand, der passer på sig selv. Jeg kan godt lide renhed, kropsbevidsthed, hænder, hud, duft, tænder, øjne og den måde tøj sidder på en krop. Jeg kan godt lide, når en mand har gjort sig umage uden at ligne en, der har brugt hele sin identitet på det.

Men udseende er kun døren.

Energi er rummet.

En flot mand uden energi bliver hurtigt flad. En mindre perfekt mand med stærk energi kan vokse i mine øjne på få minutter.

Det er en erfaring, mange kvinder kender, men ikke altid tør sige højt. Vi kan se en mand og tænke “nej”, og så hører vi ham tale. Eller ser ham håndtere en situation. Eller mærker hans ro. Eller opdager hans humor. Eller ser den måde, han ikke forsøger for hårdt.

Og pludselig ændrer kroppen mening.

Det modsatte sker også. En mand kan se godt ud på afstand, men blive mindre og mindre attraktiv, jo mere man mærker ham.

Det er derfor, datingapps er så begrænsede. De kan vise ansigt, krop, stil og signaler. Men de kan ikke vise det vigtigste: hvordan det føles at være i hans nærvær.

Det er først dér, jeg ved noget.

Ikke ved billedet.
Ikke ved højden.
Ikke ved jobbet.
Ikke ved den første besked alene.

Men ved energien.

Jeg søger funktion, ikke facade

Det lyder måske mærkeligt, men mænd har ofte en funktion i en kvindes erotiske liv.

Ikke på en kold måde. Ikke som om de er redskaber uden menneskelighed. Men fordi forskellige mænd vækker forskellige sider.

En mand kan give ro.
En anden kan give spænding.
En tredje kan give mod.
En fjerde kan give lethed.
En femte kan give følelsen af at være meget kvinde.
En sjette kan få mig til at grine.
En syvende kan få mig ud af hovedet.
En ottende kan vække en mørkere fantasi, fordi han har den rette selvkontrol.

Når jeg siger, at jeg ikke søger perfekte mænd, betyder det, at jeg ikke spørger: “Er han objektivt set den bedste?”

Jeg spørger: “Hvad gør han ved mig?”

Det er en mere ærlig målestok.

En mand kan være flot, succesfuld og veltrænet, men ikke gøre noget særligt ved mig. En anden kan have fejl, alder, mave, mærker, almindelighed eller et liv uden glamour, men alligevel have en funktion, der er præcis.

Det betyder ikke, at jeg idealiserer det grove eller tilfældige. Jeg søger ikke mænd, der er ligeglade med sig selv. Jeg søger ikke dårlig hygiejne, dårlig stil, dårlig opførsel eller lav selvrespekt.

Men jeg søger heller ikke en mand, der kun er værdifuld, fordi han ser godt ud på et billede.

Jeg søger virkning.

Den grimme sandhed: Nogle “uperfekte” mænd er mere mænd

Det er en sætning, man næsten ikke må skrive længere, men jeg mener den ikke primitivt.

Nogle mænd, der ikke er polerede, føles mere som mænd.

Ikke fordi de er højere, stærkere, rigere eller mere dominerende på en teatralsk måde. Men fordi de har en kropslig og mental tilstedeværelse, der ikke er designet til at blive godkendt. De virker ikke som om, de konstant spejler sig i kvinders reaktioner. De forsøger ikke at være en reklame for sig selv.

De er bare der.

Det kan være meget tiltrækkende.

En mand, der har arbejdet med sine hænder.
En mand, der ikke bruger for mange ord.
En mand, der ikke behøver forklare sin maskulinitet.
En mand, der ikke smiler for meget for at blive ufarlig.
En mand, der har levet nok til at have ro i øjnene.
En mand, der måske ikke er smuk, men som får rummet til at ændre temperatur.

Det kan ikke altid beskrives pænt.

Men det kan mærkes.

Jeg har lært, at min krop nogle gange reagerer mere på en mands tyngde end på hans udseende. Mere på hans evne til at stå fast end på hans perfekte form. Mere på hans hænder end hans ansigt. Mere på hans stemme end hans profiltekst.

Der er mænd, der på papiret ikke giver mening.

Og alligevel giver kroppen svar.

Alder er ikke simpelt

Jeg har været tiltrukket af både yngre og ældre mænd.

Af forskellige grunde.

Yngre mænd kan have en energi, der er dejlig. En fysisk lethed. En nysgerrighed. En umiddelbarhed. Nogle gange en sød usikkerhed, der kan være charmerende, hvis den ikke bliver for meget. De kan få en kvinde i midten af 40’erne til at mærke sin egen krop på en anden måde. Ikke som ung igen, men som levende nu.

Men yngre mænd kan også være umodne. For hurtige. For optaget af præstation. For dårlige til at læse lag. For fascinerede af den modne kvinde som idé, men ikke altid gode til at møde mennesket bag.

Ældre mænd kan have ro. Erfaring. Mindre behov for at bevise sig. En forståelse for tempo. De kan være mere direkte på en afslappet måde. De kan ofte bedre skelne mellem begær og panik.

Men ældre mænd kan også blive tunge. For sikre på sig selv. For vant til deres egne mønstre. For lidt nysgerrige. Nogle tror, erfaring alene gør dem interessante. Det gør det ikke.

Derfor er alder ikke nok.

Under 40, over 60, midt imellem — det kan alt sammen være interessant eller uinteressant.

Det afgørende er ikke tallet.

Det afgørende er, om han stadig har liv i sig.

Ikke ungdom nødvendigvis.

Liv.

Jeg har lært ikke at undervurdere almindelige mænd

Nogle af de mest overraskende mænd er almindelige mænd.

Ikke fordi de er hemmelige genier. Ikke fordi de gemmer på en stor dramatisk historie. Men fordi almindelighed kan give ro, hvis manden har den rette kvalitet.

En mand behøver ikke være ekstraordinær for at være erotisk relevant.

Han behøver ikke have en imponerende titel.
Han behøver ikke have perfekt stil.
Han behøver ikke have en krop som et fitnessbillede.
Han behøver ikke kunne føre dybe samtaler om alt.
Han behøver ikke være verdensmand.

Han skal bare have noget, der er ægte.

Det kan være humor. Varme. God timing. Tydelige hænder. En rolig stemme. Evnen til at lytte. En måde at tage initiativ på. En diskretion, der føles tryg. En maskulinitet, der ikke larmer.

Jeg har mødt mænd, som mange kvinder måske ville scrolle forbi, fordi billederne ikke solgte dem rigtigt.

Men i virkeligheden kunne de noget.

Det har gjort mig ydmyg.

For kvinder taler ofte om at ville have ægthed, men sorterer mænd fra efter facaden. Mænd gør det samme med kvinder. Vi er alle sammen lidt overfladiske, især når valgmulighederne kommer i små digitale kort.

Men de bedste erfaringer kommer nogle gange fra den mand, der ikke ser perfekt ud online, men føles rigtig i rummet.

Status kan tænde — men kun hvis manden ikke gemmer sig bag den

Status kan være attraktivt.

Jeg forstår godt kvinder, der reagerer på magt, succes, kompetence og social position. Det kan være stærkt at mærke en mand, der har bygget noget, kan noget, leder noget eller står sikkert i verden.

Men status alene er ikke maskulinitet.

Nogle mænd bruger status som skjold. De tror, at fordi de har penge, titel eller indflydelse, behøver de ikke være nærværende. De forventer at blive begæret for deres position. De bliver overraskede, hvis en kvinde ikke straks reagerer på det.

Det keder mig.

Jeg kan godt blive tiltrukket af en succesfuld mand, hvis hans status udspringer af kompetence, disciplin og retning. Men jeg mister interessen, hvis han bruger det som erstatning for karakter.

En mand med status og ydmyghed kan være stærk.

En mand med status og tomhed er bare dyrt pakket ind.

Og nogle gange kan en mand uden klassisk status have langt mere erotisk vægt, fordi han ikke prøver at købe sin adgang med ydre markører.

Han står bare i sig selv.

Det er sjældnere, end man tror.

Jeg søger ikke mænd, jeg kan vise frem

Der er kvinder, der vælger mænd delvist efter, hvordan det ser ud udefra.

Hvad veninderne tænker. Hvad familien tænker. Hvad andre kvinder ser. Om han passer til hendes image. Om han løfter hende socialt. Om han gør hende mere ønskelig, fordi han selv er ønsket.

Det forstår jeg godt i forhold og offentlig liv.

Men i mit erotiske liv søger jeg ikke nødvendigvis mænd, jeg kan vise frem.

Jeg søger mænd, jeg kan mærke.

Det er noget andet.

Nogle mænd passer perfekt på et billede, men dårligt i kroppen. Andre mænd ville ikke imponere nogen på en middag, men kan skabe en stemning, der sidder i huden længe bagefter.

Jeg siger ikke, at det ene udelukker det andet. Den sjældne mand kan både se godt ud, fungere socialt og have dyb erotisk virkning. Men jeg går ikke længere efter manden, andre ville godkende.

Jeg går efter manden, der giver mening i mit nervesystem.

Det er meget mere privat.

Og derfor ofte mere sandt.

Fejl kan gøre en mand mere virkelig

Der er noget ved små fejl, der kan gøre en mand mere tiltrækkende.

Ikke dårlige fejl som respektløshed, dårlig hygiejne, manglende ansvar eller følelsesmæssig umodenhed. Den slags gør ham ikke mere spændende. Det gør ham bare mindre egnet.

Jeg mener menneskelige fejl.

En lidt skæv næse.
Et ar.
Hænder der ikke er pæne, men stærke.
En latter, der ikke er poleret.
En måde at blive stille på, når noget rammer.
En usikkerhed, han ikke skjuler helt, men heller ikke drukner i.
En kant i sproget.
En historie, der har sat spor.

Perfektion kan være fjern.

Fejl kan være indgang.

De minder mig om, at der er et menneske. Ikke en præsentation. Ikke en figur. Ikke et produkt.

Jeg tror, mange kvinder i virkeligheden længes efter mænd med spor. Ikke ødelagte mænd, der kræver redning, men mænd der har levet nok til ikke at være blanke.

Der er forskel på dybde og skade.

Jeg søger ikke skade.

Men jeg kan godt lide dybde.

Jeg er ikke interesseret i mænd, jeg skal reparere

Det er vigtigt at sige.

Når jeg siger, at jeg ikke søger perfekte mænd, betyder det ikke, at jeg søger mænd, jeg skal redde.

Det er en fælde, mange kvinder falder i. De forveksler potentiale med dybde. De ser en såret mand og tænker, at hans smerte gør ham særlig. De ser en mand, der ikke kan give ordentlig kontakt, og tænker, at han bare skal mødes rigtigt. De ser en mand, der er følelsesmæssigt lukket, og gør det til en udfordring.

Jeg har ingen lyst til at være rehabiliteringscenter for mænd.

Jeg kan rumme menneskelige fejl. Jeg kan rumme sårbarhed. Jeg kan rumme, at en mand har en fortid, usikkerheder, dårlige erfaringer eller ting, han stadig arbejder med.

Men jeg vil ikke være hans mor. Hans terapeut. Hans redningsplanke. Hans selvværdsprojekt.

En uperfekt mand er interessant, hvis han ejer sig selv.

Ikke hvis han forventer, at jeg skal bære det, han ikke selv vil tage ansvar for.

Det er en afgørende forskel.

Læs også i serien

• Afsnit 11: Hvad mænd aldrig må misforstå ved kvinder som mig
• Afsnit 16: Sådan bygger man en erotisk identitet uden at miste sin værdighed

Når jeg ser tilbage på “perfekte mænd”, er nuancerne vigtigere end de hurtige svar.

Den bedste mand er ofte ikke den mest oplagte

Jeg har lært at give plads til overraskelse.

Ikke ukritisk. Ikke uden screening. Men plads.

Den mand, jeg først tænkte “måske ikke” om, kan vise sig at have en varme, jeg ikke kunne se. Den mand, der ikke skrev perfekt, kan vise sig at være langt bedre i virkeligheden. Den mand, der ikke passer ind i min sædvanlige type, kan ramme et sted, jeg ikke vidste var åbent.

Det betyder ikke, at man skal tvinge sig selv til at give alle en chance.

Nej er stadig nej.

Men det betyder, at en voksen kvinde nogle gange skal spørge sig selv, om hendes type faktisk tjener hende — eller bare gentager noget gammelt.

Måske vælger hun altid mænd, der virker stærke hurtigt, men som ikke kan bære nærhed.
Måske overser hun rolige mænd, fordi hendes krop er vant til drama.
Måske vælger hun flotte mænd, fordi deres begær får hende til at føle sig valgt.
Måske afviser hun almindelige mænd, fordi hun tror, de ikke kan vække noget i hende.
Måske søger hun farlige mænd, fordi ro føles som tomhed.

Vores “type” er ikke altid sandhed.

Nogle gange er den bare vane.

Uperfekt betyder ikke lav standard

Jeg vil være helt klar:

At jeg ikke søger perfekte mænd betyder ikke, at jeg har lave standarder.

Tværtimod.

Mine standarder er blevet højere med alderen, men de handler mindre om overflade og mere om kvalitet.

Jeg kræver renlighed.
Jeg kræver respekt.
Jeg kræver diskretion.
Jeg kræver selvkontrol.
Jeg kræver, at en mand kan høre nej.
Jeg kræver, at han kan tale ordentligt.
Jeg kræver, at han ikke gør min seksualitet billig.
Jeg kræver, at han kan være almindeligt menneske, også hvis stemningen har været intens.
Jeg kræver, at han ikke bringer kaos ind i mit liv.

Det er ikke lave krav.

Det er bare ikke de samme krav, som en datingprofil altid viser.

En mand må gerne have mave.
Han må gerne være ældre.
Han må gerne være yngre.
Han må gerne have et almindeligt job.
Han må gerne være stille.
Han må gerne være lidt kantet.
Han må gerne have et liv, der ikke ligner en reklame.

Men han må ikke være sløset med min værdighed.

Der går grænsen.

Mænd med erfaring kan være bedre end mænd med selvtillid

Selvtillid kan være attraktivt.

Men erfaring er ofte mere interessant.

Ikke kun seksuel erfaring. Livserfaring. Erfaring med kvinder. Erfaring med sig selv. Erfaring med at noget ikke altid går, som man troede. Erfaring med at tabe ansigt uden at blive bitter. Erfaring med at ønske noget uden at kræve det.

En mand med ægte erfaring er ikke nødvendigvis den, der har haft flest kvinder.

Han er den, der har lært noget af dem.

Det kan mærkes.

Han lytter anderledes.
Han spørger anderledes.
Han skynder sig mindre.
Han forstår, at kvinders ja ikke kun handler om lyst, men også om tryghed.
Han forstår, at en kvinde kan være åben og stadig sårbar.
Han forstår, at styrke uden omtanke er primitivt.

Mange selvsikre mænd har ikke erfaring. De har bare haft succes nok til ikke at opdage deres egne begrænsninger.

Det er en stor forskel.

Jeg vil hellere have en mand, der har tænkt over sine fejl, end en mand, der aldrig tror, han har lavet nogen.

Hvorfor “grim” nogle gange kan blive smuk

Jeg bruger ordet forsigtigt, men ærligt.

En mand kan være “grim” efter almindelige standarder og alligevel blive smuk i min oplevelse.

Ikke fordi jeg romantiserer alt. Ikke fordi tiltrækning er ligegyldig. Men fordi tiltrækning kan vokse ud af funktion, energi og nærvær.

En mand, jeg ikke først finder smuk, kan blive smuk, hvis han får mig til at føle noget ægte.

Hans hænder bliver interessante.
Hans stemme bliver genkendelig.
Hans krops tyngde bliver tryg.
Hans blik bliver varmt.
Hans fejl bliver en del af ham.
Hans måde at være mand på bliver vigtigere end hans symmetri.

Det er en af de store gaver ved at blive ældre.

Man opdager, at skønhed ikke kun er noget, man ser. Det er noget, der opstår i relationen mellem krop og betydning.

En mand kan blive mere attraktiv, når han bliver forbundet med en følelse.

Og en smuk mand kan blive grim, hvis han gør en kvinde mindre.

Jeg vil mærke manden, ikke hans CV

Jeg har intet imod ambitioner. Jeg kan lide mænd, der kan noget. Jeg kan lide kompetence. Jeg kan lide mænd, der har retning, disciplin og ansvar.

Men jeg har ikke lyst til at date et CV.

Jobtitel fortæller mig ikke, hvordan han kysser.
Indkomst fortæller mig ikke, om han kan høre nej.
Status fortæller mig ikke, om han kan være nærværende.
Uddannelse fortæller mig ikke, om han forstår begær.
Netværk fortæller mig ikke, om han kan være diskret.

Det betyder ikke, at alt det ydre er ligegyldigt. Det kan være en del af helheden. Men det er ikke kernen.

Jeg har mødt mænd med flotte titler og lav erotisk intelligens. Jeg har mødt mænd med almindelige liv og langt større evne til at være til stede.

Når døren lukker, og man står overfor hinanden som mand og kvinde, er det ikke CV’et, der bærer rummet.

Det er ham.

Hvis han ikke er der, hjælper resten ikke.

Den uperfekte mand kan give mere frihed

Der er en mærkelig frihed i at være sammen med en mand, der ikke selv forsøger at være perfekt.

Man kan trække vejret.

Hvis han er ægte, bliver jeg også mere ægte. Jeg behøver ikke spille perfekt kvinde. Jeg behøver ikke skjule alle spor. Jeg behøver ikke være yngre, glattere, mere iscenesat, mere passende.

Jeg kan være voksen.

Jeg kan være krop med historie.
Jeg kan være kvinde med lyst.
Jeg kan have ar, tvivl, erfaring, humor, kanter og dage, hvor jeg ikke ligner min bedste version.
Jeg kan være levende i stedet for poleret.

Det er en undervurderet erotik.

To mennesker, der ikke prøver at være perfekte, kan nogle gange mødes mere ærligt end to mennesker, der forsøger at leve op til hinandens ideal.

Men igen: Det kræver, at uperfekt ikke bliver undskyldning for dårlig opførsel.

Jeg søger ikke perfektion.

Men jeg søger integritet.

Jeg har ikke brug for den mand, alle kvinder vil have

Der findes mænd, der er vant til at blive ønsket.

Det kan være tiltrækkende i begyndelsen. Den mand, andre kvinder ser. Den mand, der får opmærksomhed. Den mand, der har valgmuligheder. Der kan være en særlig spænding i at blive valgt af ham.

Men det er ikke altid så interessant, som det lyder.

Mænd, der er vant til at blive valgt, kan nogle gange blive dovne. De kan tro, at de ikke behøver gøre meget. De kan være mere optaget af deres egen effekt end af kvinden foran dem. De kan have svært ved at forstå, at en moden kvinde ikke nødvendigvis bliver imponeret af det, der virker på alle andre.

Jeg har ikke brug for den mand, alle kvinder vil have.

Jeg vil hellere have den mand, der virker på mig.

Det kan være den samme mand. Men det er det ikke altid.

Min lyst er ikke demokratisk.

Den stemmer ikke efter popularitet.

Når mandens uperfekthed giver ham karakter

Der er en særlig type mand, hvor det uperfekte ikke trækker ned, men giver karakter.

Han har måske levet. Mistet. Arbejdet. Fejlet. Rejst sig. Lært noget. Han har ikke alt på plads, men han er ikke på flugt fra sig selv. Han ved, at han ikke er perfekt, men han bruger det ikke som undskyldning for at være mindre ansvarlig.

Det er attraktivt.

Karakter er ikke det samme som problemfrihed.

Karakter er måden, en mand bærer sine problemer på.

Bliver han bitter?
Bliver han offer?
Bliver han hård?
Bliver han mere ærlig?
Bliver han dybere?
Bliver han mere menneskelig?

Jeg kan godt lide mænd, der har kant uden at være ødelæggende. Mænd, der har mørke uden at være farlige. Mænd, der har fejl uden at gøre dem til andres byrde.

Den slags uperfekthed kan give en mand dybde.

Og dybde er mere interessant end glans.

Hvad jeg ikke længere falder for

Jeg falder ikke længere automatisk for et godt billede.

Jeg falder ikke for store ord uden adfærd.
Jeg falder ikke for status uden nærvær.
Jeg falder ikke for dominans uden selvkontrol.
Jeg falder ikke for erfaring uden ydmyghed.
Jeg falder ikke for intensitet uden respekt.
Jeg falder ikke for en mand, der gør mig urolig og kalder det kemi.
Jeg falder ikke for en mand, der tror, min åbenhed betyder lav standard.

Det betyder ikke, at jeg altid vælger perfekt.

Det betyder, at jeg vælger mere bevidst.

Jeg kan stadig blive draget af det forkerte. Jeg er ikke hævet over min egen krop. Men jeg er bedre til at stoppe op, før jeg gør tiltrækning til adgang.

Det er en moden kvindes vigtigste beskyttelse.

Den mand, der ikke er perfekt, men passer

Nogle gange møder man en mand, der ikke er perfekt, men passer til noget i én.

Han har ikke alt.
Han er ikke alt.
Han skal ikke være alt.

Men der er noget ved ham, der passer.

Måske passer hans ro til ens uro.
Måske passer hans direktehed til ens tøven.
Måske passer hans erfaring til ens lyst til at slippe.
Måske passer hans humor til ens alvor.
Måske passer hans kropslighed til ens behov for at komme ud af hovedet.
Måske passer hans almindelighed til ens træthed af iscenesættelse.

Det er en smuk erkendelse.

At en mand ikke behøver være ideel for at være rigtig i et bestemt rum.

Det betyder ikke, at man skal nøjes. Det betyder, at man skal forstå, hvad man faktisk søger.

Nogle kvinder leder efter en mand, der kan imponere deres forestilling om et godt valg. Men kroppen leder måske efter noget andet.

Noget mere jordet.

Noget mere sandt.

Jeg søger ikke perfekte mænd, fordi jeg ikke selv er en perfekt kvinde

Det er måske den mest ærlige grund.

Jeg er ikke perfekt.

Jeg har historie. Jeg har fejl. Jeg har modsætninger. Jeg har lyster, der ikke altid passer pænt ind. Jeg har været uærlig før. Jeg har såret mennesker. Jeg har været bange. Jeg har givet for meget til forkerte mænd og for lidt sandhed til rigtige mænd. Jeg har søgt frihed og samtidig længtes efter at blive valgt. Jeg har været stærk og alligevel afhængig af blik, beskeder og kropslig bekræftelse.

Så hvem er jeg til at kræve perfektion?

Jeg kræver ikke en mand uden fejl.

Jeg kræver en mand, der ikke gemmer sig for dem.

Det er det samme, jeg ønsker for mig selv.

Jeg vil ikke elskes eller begæres som en poleret version. Jeg vil mødes som en voksen kvinde med hele min kompleksitet. Derfor giver det mening, at jeg også søger mænd, der er virkelige.

Ikke perfekte.

Virkelige.

Hvad jeg ville sige til kvinder

Hvis jeg skulle sige noget til andre kvinder, ville jeg sige:

Pas på med at forveksle standarder med overfladiske krav.

Det er godt at have høje standarder. Hav dem endelig. Men spørg dig selv, om dine standarder beskytter din værdighed — eller bare beskytter dit image.

Vil du have en mand, der ser rigtig ud?
Eller en mand, der føles rigtig?
Vil du have en mand, andre kvinder misunder?
Eller en mand, der får dig til at mærke dig selv?
Vil du have perfektion?
Eller vil du have virkning, respekt og ægte energi?

Gå ikke på kompromis med karakter.

Men vær nysgerrig på form.

Den mand, der passer til din krop, din lyst eller dit liv, kommer måske ikke pakket ind på den måde, du forventede.

Hvad jeg ville sige til mænd

Til mænd ville jeg sige:

Du behøver ikke være perfekt.

Men du skal være ren i din energi.

Du skal ikke nødvendigvis være den flotteste, rigeste, yngste, stærkeste eller mest imponerende. Du skal ikke nødvendigvis have den perfekte profil, den perfekte krop eller det perfekte svar.

Men du skal være ordentlig.
Du skal kunne bære dig selv.
Du skal kunne høre et nej.
Du skal kunne være tydelig uden at presse.
Du skal kunne være seksuel uden at gøre kvinden billig.
Du skal kunne være uperfekt uden at gøre det til hendes problem.

En kvinde med erfaring gennemskuer ofte mere, end du tror.

Hun ser ikke kun, hvordan du ser ud.

Hun mærker, hvordan du er.

Og hvis der er noget levende i dig, noget ægte, noget roligt, noget maskulint uden teater, så kan du være langt mere interessant end den mand, der på papiret burde vinde.

For mig får “perfekte mænd” først mening, når der også er plads til tvivl, værdighed og ærlige grænser.

Min konklusion

Jeg søger ikke perfekte mænd.

Jeg søger mænd med virkning.

Mænd med energi.
Mænd med karakter.
Mænd med ro.
Mænd med fejl, de selv ejer.
Mænd med hænder, stemmer, blikke og nærvær, der ikke nødvendigvis kan forklares på en profil.
Mænd, der kan være uperfekte uden at være uansvarlige.
Mænd, der kan være maskuline uden at blive små, når en kvinde har grænser.
Mænd, der kan få mig til at føle mig levende, ikke bare imponeret.

Perfektion er ofte steril.

Begær har brug for noget mere organisk.

Noget med varme. Spor. Duft. Kant. Menneskelighed. En smule uforudsigelighed. En mand, der ikke står foran mig som et produkt, men som et menneske med krop, historie og retning.

Jeg vil ikke have en mand, der ser perfekt ud i alle andres øjne.

Jeg vil have en mand, der gør noget ved mine.

Og nogle gange er det netop den mand, ingen ville have valgt for mig, der viser sig at være den, min krop husker længst.

Afsnit 9 af 42 i serien Moderne kvinde og seksualitet. Læs forrige afsnit eller næste afsnit.