- Om bloggeren
- Seneste Blogs
Jeg er en kvinde sidst i 30erne, mor til tre, tidligere gift og lever i dag i et forhold, der nok ikke passer helt ind i den klassiske kasse.
Jeg har levet med utroskab, åbent forhold, swingerlivet og senere polyamori. Jeg har været den jaloux, den utro, den forelskede, den frie og hende der troede hun kunne rumme alt, indtil jeg fandt ud af at det kunne jeg faktisk ikke altid.
I dag lever min mand også med kærlighed til en anden kvinde. Jeg har selv haft elskere ved siden af, og vi har efterhånden lært, at frihed er meget mere kompliceret end bare at få lov til at have sex med andre.
Jeg skriver ikke fordi jeg mener, at jeg har fundet den rigtige måde at leve på. Tværtimod. Jeg har lavet fejl, nogle af dem store, og jeg har mennesker i min fortid jeg stadig skammer mig over at have såret. Det forsvinder ikke bare fordi jeg lever mere ærligt i dag.
Her på Sensuelle skriver jeg om det hele. Jalousien når ens mand er hos en anden. Den mærkelige glæde når man faktisk kan glæde sig på hans vegne. Elskere, swingerklubber, lyst, forelskelse, regler, børn og hverdag. Og om de dage hvor man står og laver aftensmad, mens ens mand er sammen med en anden kvinde, og pludselig tænker om det virkelig var sådan her frihed skulle føles.
Jeg skriver også om mine egne fejl. For jeg tror ikke vi lærer ret meget af mennesker, der kun fortæller om alt det de gjorde rigtigt.
Jeg er ikke terapeut eller ekspert med en fin titel. Jeg er bare en kvinde med mange års erfaring, en ret stor lyst og efterhånden også en del ar.
Nogle af mine tekster er frække. Andre handler mere om kærlighed, jalousi og de ting der gør ondt. De fleste indeholder nok lidt af det hele.
For sådan har mit liv også været.
Del 2 af 43 om utroskab og åbent forhold i Frie Frejas serie. Læs forrige indlæg eller næste indlæg.
Utroskab og åbent forhold – mine erfaringer
Utroskab og åbent forhold er ikke en teori for mig. Jeg skriver ud fra det, jeg selv har mærket, det jeg har nydt, og de fejl jeg stadig prøver at forstå.
Utroskab og åbent forhold – mine erfaringer
Jeg troede engang, at forskellen bare var regler.
At hvis man bare sagde det højt, så var det pludselig okay. At hvis man havde en aftale, så var det ikke længere svigt. Det var sådan jeg prøvede at forstå det i starten, da mit liv begyndte at ændre sig fra hemmeligheder til noget mere åbent.
Men det er ikke så simpelt. Det fandt jeg hurtigt ud af.
For jeg tog faktisk noget af mig selv med ind i det åbne forhold. Den samme lyst. Den samme nysgerrighed. Den samme måde at forsvinde lidt væk i mig selv på. Og det betyder, at selv om rammerne var anderledes, så var jeg stadig den samme kvinde indeni.
Og det er måske det vigtigste at forstå.
Et åbent forhold redder dig ikke fra dig selv.
ANNONCE
Jeg kan huske den første samtale vi havde om det. Ikke bare sådan en let snak, men en rigtig en. Hvor man sidder og kigger på hinanden og godt ved, at det her kan ændre alt. Jeg var nervøs. Mere nervøs end jeg havde været, da jeg var utro første gang. Og det er jo egentlig lidt ironisk.
For her var der ingen løgn. Ingen skjul. Men der var noget andet på spil.
Sandheden.
Vi talte om, hvad det betød. Hvad vi måtte. Hvad vi ikke måtte. Hvad vi var bange for. Og jeg kunne mærke, at det var noget helt andet end det jeg havde levet i før. For her kunne jeg ikke gemme mig. Jeg kunne ikke bare gøre noget og bagefter lukke ned.
Her skulle jeg stå ved det.
Og det er faktisk meget sværere, end folk tror.
For når man er utro, så lever man i to virkeligheder. Den ene hvor man gør noget. Og den anden hvor man ikke fortæller det. Og det giver en falsk følelse af kontrol. Som om man kan styre konsekvenserne ved bare at tie stille.
Det kan man ikke. Men det føles sådan i øjeblikket.
I et åbent forhold findes den mulighed ikke. Eller den burde i hvert fald ikke findes. For det hele bygger på, at man siger tingene højt. Også når det er ubehageligt. Også når man godt ved, at det kan gøre ondt på den anden.
Jeg kan stadig huske første gang jeg skulle sige, at jeg havde lyst til en anden. Ikke noget der var sket. Bare lysten. Bare tanken. Og jeg var tæt på at bakke ud. For det føltes næsten værre end at gøre det i smug.
For nu stod jeg der. Helt åben. Uden skjold.
Og det gik op for mig, at forskellen ikke kun er handlingen. Det er måden man er i det på.
Utroskab er lukket. Det er noget man holder for sig selv. Noget der vokser i mørke. Og jo længere tid det står der, jo mere fylder det. Ikke kun i forholdet, men i en selv.
Det jeg lærte undervejs
Et åbent forhold er det modsatte. Det er lyst, der bliver sat ind i lys. Som bliver talt om. Vendt. Nogle gange også bremset. Og det kan faktisk tage noget af magien ud af det. Den der vilde, forbudte følelse.
Men det gør også noget andet.
Det gør det mere ægte.
Jeg har tit tænkt over, hvorfor utroskab kan føles så intenst. Og jeg tror det handler meget om hemmeligheden. Om det skjulte. Om det man ikke må. Det giver en ekstra gnist. Men det er også en farlig gnist. For den brænder sjældent kun det ene sted.
I et åbent forhold er der stadig lyst. Meget lyst. Men det er ikke bygget på det forbudte. Det er bygget på noget man har valgt sammen. Og det betyder, at det ikke kun handler om mig længere. Eller kun om ham. Men om os.
Og det er der mange der glemmer.
For bare fordi man har et åbent forhold, betyder det ikke, at man er mindre forbundet. Faktisk tværtimod. Man er nødt til at være mere forbundet. Mere opmærksom. Mere ærlig. Ellers falder det fra hinanden.
Jeg har også oplevet, hvor let det kan glide. Hvor man tror, at fordi man har sagt ja til noget, så er alt tilladt. Men sådan er det ikke. For der er stadig grænser. Bare nogle andre.
Læs også om utroskab og åbent forhold
Og de grænser handler ofte ikke om sex. Men om respekt.
Jeg har prøvet at blive ramt, selv om vi havde aftaler. Ikke fordi han gjorde noget “forkert” på papiret. Men fordi det føltes forkert i mig. Og så står man der igen, med den samme gamle følelse.
Jalousi. Frygt. Usikkerhed.
Og så hjælper det ikke at sige, jamen vi har jo aftalt det. For følelser er ikke logiske. De følger ikke regler på den måde.
Det er der, jeg virkelig mærkede forskellen.
I mit gamle liv med utroskab, der var det nemt at undgå de følelser. For jeg lukkede bare ned. Jeg mærkede ikke efter. Jeg tænkte ikke for meget over det. Jeg gjorde bare.
I det åbne forhold kan jeg ikke det. Jeg bliver nødt til at være i det. Mærke det. Tale om det. Også når jeg har lyst til bare at løbe væk fra det.
Og det er hårdt nogle gange. Virkelig hårdt.
Men det er også mere ærligt.
Det jeg ville gøre anderledes i dag
Jeg har stadig dage, hvor jeg tænker, var det nemmere dengang. Hvor jeg bare gjorde som jeg havde lyst til, uden at skulle forklare mig. Og svaret er ja. Det var nemmere.
ANNONCE
Men det var også mere tomt.
For det jeg har i dag, selv når det gør ondt, føles mere rigtigt. Mere sammenhængende. Jeg er ikke delt i to på samme måde længere. Jeg er den samme kvinde, uanset hvem jeg er sammen med.
Og det er faktisk en kæmpe forskel.
Hvis jeg skal sige det helt enkelt, så er forskellen ikke kun, om man må eller ikke må. Det er ikke kun om man er sammen med andre.
Det er om man er ærlig.
Om man tør stå ved det man føler. Også når det ikke er pænt. Også når det gør en selv lidt mindre perfekt.
For man kan godt være i et åbent forhold, og stadig være uærlig. Stadig skjule ting. Stadig undgå det svære. Og så er man faktisk ikke så langt fra utroskab alligevel.
Det er måske den hårdeste sandhed i det hele.
At frihed ikke automatisk gør noget bedre. Den gør det bare tydeligere.
Og det kræver noget. Mere end jeg troede.
Men jeg vil stadig vælge det i dag. Ikke fordi det er nemt. Men fordi jeg hellere vil leve med sandheden, end med en hemmelighed der langsomt æder mig op indefra.
Del 2 af 43 om utroskab og åbent forhold i Frie Frejas serie. Læs forrige indlæg eller næste indlæg.
