- Om bloggeren
- Seneste Blogs
Jeg er en 40 årig kvinde, med lidt af hvert i bagagen, både hvad angår privatliv og karriere. Jeg lever pt et singleliv, hvor jeg ynder at give mig selv alt det jeg har behov for. Jeg tror på, at livets op og nedture er med til at forme os til de fantastiske mennesker vi er, og at vi selv må gøre en indsats for at få så meget ud af tilværelsen som muligt.
I mit ungdomsliv og tidlige voksenliv var jeg meget fokuseret på at passe ned i de kasser samfundet og min omgangskreds havde opstillet som normalen. Jeg var hunderæd for at stikke ud og gøre mig bemærket, så jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at være så normal som muligt. Dette resulterede i knap så gode valg for mig, men også senere hen læring og udvikling på den hårde måde.
Nu har jeg rundet de 40 år, og kæmper stadig ind imellem med kasserne. Jovist, jeg har skam lært rigtig meget, og er ikke længere fokuseret på partout at skulle passe ind alle steder, men ofte finder jeg alligevel mig selv i en situation hvor jeg febrilsk forsøger at vride mig ned i en kasse der bare slet ikke passer i størrelse eller facon, bare fordi jeg så gerne vil opnå et eller andet nogen andre har. Og så på et tidspunkt enten får jeg så ondt af at ligge alt for ubekvemt i kassen, eller dens sider kollapser simpelthen, at illusionen brister for mig, og jeg indser at jeg igen igen har bildt mig selv noget ind.
Spørgsmålet
Den seneste tid har jeg leget med BDSM. Det er noget jeg tidligere har beskæftiget mig med, og dengang gik det i hårknude, netop fordi kasserne væltede rundt i et syndigt rod for mig. Min daværende Domina var nogle gange dominant for mig, og andre gange den moderlige Mama for min Little-side. Jeg kunne slet ikke finde ud af det, og da min Domina havde en stærk sadistisk side, og jeg kun er meget lidt masochist, faldt jeg oftere og oftere over i min Little, som ikke tåler dominans og smerte. Alt i alt var det enormt utilfredsstillende for os begge, og forholdet faldt fra hinanden. Jeg var skræmt væk fra BDSM, men nu 4 år efter føler jeg mig klar igen.
Min nye dominant er Herre. Han er ikke sadist som dominaen var, et helt bevidst valg fra min side. Men han holder dog meget af at give smæk med diverse slagsredskaber. De første tre gange vi var sammen gik det super godt. Jeg var i mit es, gik ind i smerten, tog imod slagene der kom, det var fedt. Men hvad var det egentlig der gjorde at jeg kunne lide det? I går gik det pludselig anderledes. Allerede efter få slag brød jeg sammen, kunne ikke tage imod. Jeg nød det på ingen måde, og havde slet ikke lyst til at det skulle gøre ondt. Herren aflæste mig hurtigt, og konverterede til putning og forkælelse i stedet. Mit hoved var i vildrede. Hvordan kunne det ske at jeg den ene gang var vild med pisk, og den næste slet ikke kunne klare det? Jeg har tænkt og tænkt, og er kommet frem til en mulig forklaring. Jeg var så fokuseret på at være en dygtig og underdanig tøs, at det gav mig nydelse at tilfredsstille Herrens lyst til at tildele slag, og jeg havde en enorm lyst til at passe ned i den kasse hvorpå der stod MASOCHIST. Men nej, jeg er jo ikke den slags masochist. Jeg tænder på fx klemmer på mine brystvorter, varm stearin, pinweel der pirrer mine sanser…men ikke på direkte rå smerte. Jeg er nogle gange så meget en pleaser, at jeg glemmer at please mig selv, i min jagt på anerkendelse fra andre. Jeg troede jeg var kommet over det stadie i min selvudvikling, men nogle gange må man bare erkende, at det der ligger bag en altid vil være der, som en venlig påmindelse om hvor man ikke har lyst til at gå tilbage til.
Spørgsmålet fortsat
En anden vigtig erkendelse der er kommet til mig efter i går er at jeg ikke, som jeg troede, har behov for at være ejet af EN dominant. Jeg har så store behov, og så meget at tilbyde, at jeg skal være min egen herre udenfor legen. Under leg, ja tak, der vil jeg meget gerne føle mig under en Herre, men hvad jeg gør og hvem jeg leger med, det vil jeg helt og holdent selv råde over. Jeg er som submissiv eftertragtet i BDSM miljøet, da der er langt flere dominante end submissive, og hvis ellers jeg er åben og giver mig selv lov, kan jeg få det præcis som jeg vil have det. Så nej, jeg skal ikke begrænses af en Herre der vil have mig for sig selv, den kasse har jeg ikke lyst til at blive mast ned i.
I dag er en ny dag, og jeg har taget en beslutning. Jeg vil være MIG. Jeg vil gøre det JEG har lyst til og behov for, og når jeg har lyst. Jeg vil ikke lade mig putte i kasser og jeg vil ikke putte mig selv i kasser, det er mit liv for kort og kostbart til. Livet handler om at udvikle sig. Alt det vi går igennem er med til at forme os til den vi er, og intet er forgæves.
#sensuelle #beslutninger #erotik #fortællinger #hverdagen #udfordringer #livsstil #sex #voksne #fortælling #sensuel #livet #som #voksen #spørgsmålet
Hvad tænker du?
Vi vil meget gerne høre din mening og holdning, så smid gerne en kommentar 😉
Jeg undre mig over din påstand om at man som submissiv er eftertragtet i BDSM miljøet. Min klare oplevelse er at der er langt flere bunde end Toppe særligt hvis du ønsker en dygtig Top som kan læse dig, har styr på sikkerhed, teknik mm.
Der findes mange Toppe og måske endnu flere bunde. Sådan er det i min vennekreds.
Jeg må nok give Miss M ret i, at dygtige Toppe er der ikke mange af. Rigtig mange Toppe tror de er gode, men de kan ikke læse bunden og har ofte mere fokus på give en eller flere orgasmer og selv få tømt sækken, end faktisk at dominere.
Det med at slå med flogger, spanskrør uden bare at slå tøseslag eller bare hamre løs i et væk formår kun ganske få. Jeg har været single af mange gange, da jeg som person både er forfængelig, kræsen og krævende, selvom jeg er bund.
Jeg vil kun have de smukke, kloge, frække, mænd som besidder en stor empati, kærlighed sam omsorg og de skal samtidigt også kunne både dominere, slå, kunne aflæse mig samt give mig masser af Aftercare.
Jeg har mødt rigtig mange mænd, i foreninger, klubber og arrangementer og mine veninder og jeg har ofte drøftet problematikken sammen og hjælper hinanden med, “ham der slår godt, men ingen aftercare”; “Ham der slår som en tøs, men til gengæld kan han noget andet” og så videre.
Jeg tror jeg har mødt 3 måske i alt i de 20 år jeg har været i det sorte, som ville passe perfekt til mine ønsker og jeg har virkelig mødt mange.
Desværre var de enten ikke ledige, boede i et andet land eller ikke interesseret i mig.
Men har kun mødt de 3, som jeg ville opgive alt for, og som jeg ville dedikere hele mit liv til, hvis ….. ja
Jeg er sikker på, at hvis man møder den helt rigtige så oplever man eks.:
Man føler man sig altid tilpas i hans selskab,
man åbner sig helt op,
Man lytter altid gerne til hans råd og rådgiver sig gerne hos ham
man kan give helt slip,
man har fuld tillid,
man føler sig rolig og afslappet,
man får mere lyst,
man udvikler sig meget,
man kan sige alt uden at blive dømt,
man bliver 100% loyal og spørger inden hvis man overhovedet har lyst til andre mænd,
man føler sig bundet på en eller anden måde ikke nødvendigvis forelskelse men man føler sig: bundet (positivt), draget, tiltrukket, forbundet, afhængig, man kan ikke leve uden ham følelsen og ja er man ikke forelsket kan det føles forkert, men det er bare sådan skæbnen har valgt det for en,
Havde jeg vidst det for mange år siden, da jeg netop mødte lige den mand, som jeg havde alle de ovenstående beskrivelser med, ville jeg stadig være hans. Men jeg følte relationen var forkert, da jeg ikke var forelsket i ham. Det er den største fejl jeg har begået i mit liv, at jeg slap ham fri. Hold kæft jeg har fortrudt det mange gange siden.
Nåh tilbage igen.
Min erfaring og den opfattelse mine veninder også har er:
1 ud af 20 kan finde ud af at slå
1 ud af 30 kan faktisk dominere
1 ud af 40 kan give aftercare (men ikke alle gør det)
1 ud af 50 kan læse en bund
1 ud af 70 har empati.
Meget slemt er det, når man ønsker alle disse 5 punkter opfyldt, plus de andre krav jeg har sat.
Så snakker vi vel 1 ud af 250 eller måske nærmere 500 kan indfri mine ønsker og forventninger.
Ja, nu regner du sikker på, hvor mange jeg har mødt….
3 kunne indfri mine krav, 1 var den perfekte partner men jeg vidste det ikke før senere.
Det er nok ikke helt forkert, men jeg har også været meget i udlandet og prøvet rigtig mange klubber af derude, men også alle de danske klubber og nogle af foreningerne herhjemme.
Nåh, tilbage til sporet igen
Er man ikke kræsen er der masser af Toppe af få.
Jeg tænker Sara har fundet den løsning som passer til hende, når den ene kan bruges til en ting, den anden til noget andet samt en 3 til det sidste.
Der har jeg været, det fungerer ok, men det blev mig for kompliceret, besværligt, med et arbejde og så al planlægningen og det ofte at skulle afvise en Top med en forklaring om en anden Top have “booket” mig først, tog alt for meget tid og gav alt for mange komplikationer og unødige diskussioner med mere.
Jeg har personligt kun dårlige erfaringer med at have flere mænd i mit liv på samme tid, også selvom nogle var “er du her om 5 minutter”, imens andre var mere faste eller direkte polyamoriforhold. Ja tak til flere kvinder, men ikke flere mænd!!
Jeg kunne til nøds gå med til to mandlinge relationer:
1 En til at bo med (jeg skal aldrig bo sammen med flere mænd igen, EVER, men gerne flere kvinder)
2 En anden til at tøjle mig, hvis han kan indfri mine krav og den anden primære mand 1.000% ønskede en anden mand tøjlede mig, ikke fordi jeg ville eller havde behovet for det!
Men allerhelst skulle begge gerne være en og samme person, samt være vild med at dominere mig og meget gerne sammen med en kvinde eller to mere, som hjertens gerne måtte bo i samme hun som os.
Flere mænd, er for mig “Nej tak” har jeg prøvet rigeligt og hver gang endt skidt. Jeg har lært at lukke ned for andre mænd og kun have en af gangen. Det har været svært, da mange mænd er skønne, lækre og frække men for dem er du kun legetøj, frække at se på og de ser sådan ud fordi de vil have mange kvinder og ikke kun dig, så du er selv et stykke legetøj og bliver selv brugt. Den dag det gik op for mig, gik jeg psykisk ned. Jeg var intet værd for de mænd jeg begærede, jeg var et stykke legetøj, et suttet bolche som de gerne ville smage men absolut ikke mere. Jeg fandt årsagen til hvorfor jeg holdt mig væk fra mænd generelt i en længere periode og fandt ud af, at flere mænd på samme til altid var årsagen, ALTID HVER eneste gang, til at jeg fik et dårlig til brud med mennesker. Hver gang fik jeg et mentalt slag, enten at jeg var løs på tråden, slut, egoistisk, havde ikke tid nok, var ikke nok for den anden, gjorde ikke noget for den der var min primære relation, sugede alt frækt og seksuelt til mig, havde kun fokus på egen udvikling og nydelse, søgte konstant efter andre og nye oplevelser osv…..
Det var de hårdeste beskyldninger jeg nogensinde havde fået og de kom igen og igen hvert gang i forbindelse med et brud. De gjorde ondt. Jeg græd i flere uger. Jeg følte mig ulykkelig, deprimeret og som verdens dårligste sub, kæreste, veninde og kvinde. Indtil jeg kom op på hesten igen, men desværre endte jeg altid samme sted igen.
Indtil det en dag gik op for mig…..
De tinge som jeg blev beskyldt for
Som gjorde så helvedes ondt at høre
Var faktisk lige den person som jeg var.
Jeg kunne bare ikke selv se det, eller ville ikke acceptere det selv. Jeg nægtede at tro på det, hver gang det blev sagt. Jeg blev vred og såret hver gang jeg hørte disse sindsyge beskyldninger.
Heldigvis er jeg blevet klogere siden!
Derfor ved jeg nu, at det jeg søger og ønsker mig allermest er:
En mand, mig og en masse løse kvindelige relationer er det skønneste, når man er lige til manden og til kvinder.
Flere kvinder og en mand (Manden), er for mig absolut “bedste konstellation” og virker altid, med mindre det er drama queens eller selvfikserede kvinder som kun tænker på sig selv og egne oplevelser. Men med den rigtige mand, ville jeg kunne falde til ro som sub, have fokus på alle pligterne (endda også som slave hvis det var det var ønsket) og finde den eller de kvinder, som manden min skulle forkæles af, eller som han alene eller sammen med mig, måtte lege med eller straffe.
Jeg håber en dag, at jeg er så heldig, at skæbnen igen smiler til mig, og lader mig møde den mand som får mig til at føle mig tilpas, hvor jeg føler jeg kan være mig, altid give slip, have fuld tillid til ham, lytte til hans råd, ham som giver mig mere lyst men samtidigt giver mig ro og hvor jeg kan føle mig afslappet. Ham jeg kan fortælle alt også om personer der tænder mig eller mine dybeste følelser for andre mennesker end ham og han lytter men ikke bliver såret, ved eller ked af det. Ham som rummer alt og hele mig og som aldrig dømmer mig for noget. Ham som vil tage magten over mig, dominere mig, eje mig og min krop samt mit liv men samtidigt tager hele ansvaret og ikke bare giver mig skyldfølelser, med mindre de er berigtiget.
Jeg venter og tiltrækker mig ham
Jeg er klar til at møde ham
Mange hilsner
Den underdanige møg forkælede kræsne sub, som lige om lidt fylder et skarpt hjørne (40) og føler sig gammel og slidt.