Kink og kørestol

Om bloggeren
Seneste Blogs

Jeg er en 38 årig mand. Jeg har igennem de sidste godt og vel 20 år, været interesseret i og bevæget mig i det mørke univers.
Dermed ikke sagt, at vanilje-verdenen ikke kan være fantastisk. Denne bliver, i stor udstrækning, også dyrket.

Jeg er Dominant, med et strejf af sadistiske tendenser på rette tid og sted. Samtidig er jeg Daddy for den mest fantastiske lille Prinsesse.

Jeg bruger fx mindfuck, fiksering, belønning (dette ment både positivt og negativt, da ordet straf ikke siger mig så meget), smæk/slag, fireplay, knifeplay, nåle, samt smerte kombineret med frygt/usikkerhed om, hvad der kommer til at ske.

Når jeg er Daddy for min prinsesse, erstattes ovenstående med mere bløde elementer. Det kan fx være højtlæsning, tegning, leg, film, snacks, ture og oplevelser mv. Med andre ord, her er der mere tale om ting, som man ville gøre med et “rigtigt” barn.

Læs og kommenter gerne på, hvad end der måtte komme til.

Kan man dyrke BDSM og begå sig i det mørke univers, når man sidder i kørestol?

Er det bare lige til, eller er der nogle særlige udfordringer man skal have sig for øje?

Kan man få det samme ud af miljøet, som en person med fuld funktionsevne?

Dette og andre vinkler, er noget af det, jeg vil forsøge at afdække i det kommende.

Først lidt baggrund:

Jeg er 38 år og har i små 20 år været en del af det danske BDSM-miljø.

Det hele startede ret tilfældigt en aften, hvor jeg sad sammen med nogle gutter og havde en fest. Det endte med vi sad på internettet og kiggede på nøgne damer, både billeder og film.

Vi endte, efter de “normale” sider, på sider med lidt mørkere tema aka BDSM.

Her blev min nysgerrighed vagt med det samme og herfra startede min rejse, ind i en verden, der efterhånden har budt på mange fantastiske oplevelser og mennesker – både online, men så sandelig også i virkeligheden.

Jeg har altid vidst, at jeg ville være den dominerende part i en forhåbentlig kommende relation, og det var med det for øje, at jeg tog de første skridt ind i mørket.

Hvad var det, der fangede mig i BDSM?

I første omgang, var det fascinationen af, hvad to mennesker kan opnå sammen, magtbalancen, den fuldstændige enestående tillid mellem to individer, respekten for hinanden.

Som tiden gik blev jeg draget af det enestående sammenhold, der er i miljøet. At man kan dele alt, både op- og nedture, den accept man bliver mødt med uanset ens udgangspunkt eller præferencer, at man i den grad passer på hinanden og hjælper hinanden, uanset om man er i relation eller egentlig ikke kender hinanden.

Men er det bare sådan lige til at begå sig i dette miljø, som alle andre, når man sidder i kørestol?

Svaret er et rungende nej, og jeg skal her forsøge at afdække nogle af de emner, som jeg har erfaret, har givet de største udfordringer for mig.

Finde en relation:

Lad det være sagt med det samme, jeg er med det følgende, ikke ude efter medlidenhed eller andet. Det er blot en beskrivelse af, hvad jeg faktuelt har oplevet.

At finde en relation kan, har jeg erfaret, være en ekstra udfordring, når man har et handicap og ovenikøbet sidder i kørestol. Jeg har både i vanilje-verdenen, men så sandelig også inden for BDSM oplevet, at jeg skal “bevise”, at jeg er lige så “god”, som andre trods min kørestol.

Flere gange er jeg igennem årene løbet ind i en afvisning, der udelukkende var begrundet i min kørestol.

Det er selvfølgelig helt fair, at man ikke kan se sig selv i en sådan konstellation. Dét, der i den grad undrer mig er blot, at man kommer med en afvisning pga. en kørestol, uden overhovedet at sætte sig ind i eller spørge ind til, hvad denne har af betydning for dagligdagen og muligheder for udfoldelse.

Jeg tror det ligger meget i fordomme, forestillinger og berøringsangst. Jeg kan se en klar parallel til “den virkelige verden”, hvor man som kørestolsbruger, mange gange mødes af de samme reaktioner, som jeg har oplevet inden for BDSM.

Reaktioner, som tomme blikke, fysisk afstand, snakken til dem jeg er sammen med om mig og ikke til mig, “pakker tingene ind”, pegen fingre, negative holdninger grundet min kørestol mv.

Heldigvis har jeg gennem årene mødt mange fantastiske mennesker og også haft nogle helt vidunderlige relationer. Nogle af disse har sågar udviklet sig til kærester også, sideløbende med BDSM.

Jeg har draget mig mange erfaringer ift., hvordan jeg skal “sælge” mig selv.

Lokationer:

En kæmpemæssig udfordring, når man sidder i kørestol og gerne vil udfolde sig inden for BDSM, er at finde steder at gøre det.

Det er langt fra alle, inklusiv jeg selv i visse sammenhænge, der kan lege i privaten. Det kan have mange forskellige årsager.

Grundet min kørestol, kan jeg desværre ikke benytte mig af ret mange af de steder, som findes i Danmark.

Enten er der fx trapper, dørene er for smalle, toilettet for lille, indretningen af lokaler ikke forenlig med en kørestol, omklædning mv.

Naturen, som nogle også benytter, specielt i sommerhalvåret, er for det meste også nogle bøvlet i en kørestol.

Heldigvis er flere og flere steder begyndt at “se problemet” og flere er villige til at gå rigtig langt for at se på mulige løsninger. Nogle steder er mere egnet ift. at lave justeringer end andre.

Jeg har været heldig, at finde ét sted, hvor jeg fungerer 100%. KC i Skive. (Red: Kink Club Skive)

Games og begrænsninger:

Når alt det ydre er på plads, kommer hele det store spørgsmål om, hvilke games inden for BDSM, har jeg lyst til og kan praktisere med mine begrænsninger?

Jeg har i hele mit liv, altid mødt en udfordring med, at selvfølgelig kan jeg det, jeg skal blot finde min måde at gøre tingene på.

Det samme gør sig gældende inden for BDSM.

Jeg har brugt meget tid, både alene, men også med en relation, på at finde ud af dels, hvad er det jeg/vi gerne vil og herefter finde ud af, er det overhovedet muligt og, hvilke justeringer skal der evt. til for, at fx Fireplay virker eller jeg rammer de rigtige steder med en Flogger.

Teknikker og alternative setups:

Jeg har gennem tiden fundet og udviklet metoder, så jeg den dag i dag, er i stand til at lege med præcis de samme ting, som alle andre.

Er det fx en session, hvor jeg ønsker at bruge en Flogger på ryggen af én, så er det ikke altid hensigtsmæssigt, at de står op – så rammer jeg kun lænden.

Her er en stol et glimrende hjælpemiddel. Modtageren kan sidde behageligt, jeg kan rammer, hvor jeg ønsker og, hvis modtageren synker sammen, kan jeg nå at gribe inden de går i gulvet.

Et bord er og en glimrende ting at stå ind over i forskellige games. Igen, kan jeg her nå at gribe ind, hvis modtageren falder.

Er der tale om leg med singletails, så er det af åbenlyse grunde, ikke muligt for mig at være lige så mobil når jeg kun har en hård fri til at manøvrere.

Her har jeg lært, at hvis modtageren ønsker at blive ramt på andre måder, så må de bevæge sig rundt. Selvfølgelig inden for de aftaler vi laver.

Mange steder er div. brikse, borde og andet til at ligge på, alt for høje til, at jeg kan se, hvad jeg laver.

Men, hvad gør jeg så, hvis jeg ønsker at lege med fx Spanskrør eller Fireplay, hvor det nemmeste vil være modtageren ligger ned?

Jo, der er det noget så simpelt, som fx gulvet der kommer i brug. Der kan jeg sidde i min kørestol og stadig have fuldt overblik og styr over, hvad jeg laver.

Fordele ved at have begrænsninger, når man dyrker BDSM:

Jeg har gennem tiden udviklet en meget kreativ tankegang. Dette har været nødvendigt, når jeg skal kompensere for begrænsninger jeg har.

Jeg ser mig selv i stand til være noget bredere tænkende i forhold til at få en leg gennemført, fx når omgivelserne ikke lige er tilrettelagt med en kørestol for øje.

Jeg ser det, som en klar fordel, at jeg grundet mit handicap, er vant til begrænsninger og dermed føler jeg, at jeg har en større forståelse for fysiske/psykiske processer ved en evt. relation, der måske også har nogle udfordringer, når jeg selv er begrænset. Dermed ikke sagt, at andre uden begrænsninger ikke kan det samme. Jeg tror blot jeg er lidt foran på point i udgangspunktet.

Kan man være fysisk dominerende, når man sidder i kørestol?:

Ja, det kan man sagtens. Det afhænger af flere forskellige faktorer, bl.a ens begrænsninger.

Selvfølgelig afhænger det i høj grad af, om man er i stand til at finde en relation, der ikke ser ens begrænsninger, som et problem.

Dernæst kræver det, at man finder en relation, som ikke blot udnytter, at man ikke kan løbe efter dem og indfange dem, hvis de stikker af.

En stor del af at afklare, om man kan være fysisk dominerende over for den man er i relation med er, at sætte sig i respekt fra start. Vis man kan.

Jeg kan fx ikke bruge mine ben, men det betyder bestemt ikke, at jeg hverken kan bruge min stemme, øjne eller mine arm.

Jeg har endnu ikke oplevet, at jeg har været sammen med en, jeg ikke kan tumle fysisk med mine arme eller mentalt med stemme og udstråling.

I bund og grund handler det meget om, at finde et match, hvor der er den fornødne gensidige respekt og, hvor modparten er indstillet på, at nogle gange “lader man sig overmande”, forstået sådan, at man fx ikke bare flytter sig uden for rækkevidde og dermed udnytter, at jeg ikke kan rejse mig mv.

Hvilke ting er vigtige i en BDSM-relation, når man har begrænsninger?:

Jeg lægger vægt på mange af de samme ting, som de fleste andre ville gøre. Både før, under og efter en session. Det samme gør sig gældende i opbygningen af en relation.

Forskellen for mig vs. andre er måske, at jeg grundet mit handicap, er nødt til at gå lidt mere i dybden med nogle ting.

Det kunne fx være følgende:

-Respekt.

-Forventningsafstemning.

-Klare regler og retningslinjer.

-Kommunikation verbal/nonverbal.

-Aftercare(hvordan jeg gør).

Respekt er selvfølgelig noget alle, forhåbentligt, søger når man indleder en relation, eller forsøger at opbygge et eller andet med et andet menneske.

For mig er der måske lidt et andet syn på, hvad respekt også indebærer, når man har et fysisk handicap.

Respekt indebærer også for mig, at den jeg har en relation til, fra start har gjort klart med sig selv, at man er i stand til og villig til at indgå i et sammenspil, hvor nogle ting måske ikke altid er, som de “plejer” at være.

Endelig er der hele respekten omkring, ikke at udnytte situationen, blot fordi man er mere fysisk end den i kørestol. Med det mener jeg fx, at man som submissiv ikke blot fjerner sig rent fysisk fra en situation, som måske ikke er behagelig eller blot for at drille. Altså, at man flytter sig steder hen, hvor jeg rent fysisk ikke kan komme.

I det hele taget gør jeg meget ud af at snakke med den jeg leger om, hvordan vi gør tingene på vores måde, således det bliver gjort ordentligt og respektfuldt for begge parter, også ud fra de begrænsninger jeg eller modparten må have(plus selvfølgelig grænser mv.). Altsammen i et forsøg på at opbygge den bedst mulige BDSM-relation og undgå at underminere min Top-side.

Forventningsafstemning er vigtig i alle relationer.

Jeg bruger rigtig meget tid på dette punkt, når jeg har en eller forsøger at opbygge en relation i BDSM-regi. Det er for mig et af de vigtigste områder at få afdækket grundet, specielt når der, i mit tilfælde, er tale om en relation, der skal fungere sideløbende med et, i teorien, vidtgående handicap.

Jeg gør det både for mig selv, men i lige så høj grad for modparten, da jeg føler det er endnu vigtigere, at alle ved 100%, hvad man går ind til og, hvad der kan lade sig gøre og ikke lade sig gøre i en kommende relation, når der fra starten af er nogle åbenlyse begrænsninger.

Klare regler og retningslinjer er efter min mening utrolig vigtigt, hvis man skal få en relation i BDSM til at fungere, når der samtidig er væsentlige begrænsninger at tage hensyn til, hos én eller flere i relationen.

Men er det ikke vigtigt i alle relationer?

Jo, men jeg vil mene det bliver ekstra vigtigt, når der kan være mange ting, som er nødt til at blive gjort på en lidt utraditionel måde ift. det “normale”.

Der kan være ting, som jeg rent fysisk ikke kan gøre eller, som er væsentligt vanskeliggjort grundet min kørestol. Et eksempel kunne være, når jeg er nogle et sted med en relation og skal have mine ting fra A til B.

De fleste “normalt fungerende” Toppe, tager deres ting under armen og så af sted. Her er en retningslinje for mig, at med mindre jeg siger andet, så er det en opgave for den submissive.

Jeg ser det, som en klar fordel, især når man kæmper med begrænsninger, at der er nogle helt klare rammer for, hvordan en relation skal være skruet sammen, således man også kan få noget ud af det på dage, hvor helbredet driller på den ene eller anden måde.

Kommunikation er måske det mest essentielle i en BDSM-relation, når der fx i mit tilfælde, er nogle både åbenlyse og lettere skjulte begrænsninger, der skal tages hensyn til.

Kommunikation kan, for mig, ikke nævnes selvstændigt, men hænger uløseligt sammen med både Forventningsafstemning og Regler og Retningslinjer. Disse ting fungerer i sammenspil.

Jeg bruger kommunikation, både verbalt og non-verbalt rigtig meget i alle aspekter af en BDSM-relation.

Lige så vigtigt det er, at modtageren i en sådan relation, er i stand til at kommunikere og give udtryk for mange forskellige ting, både positivt og i forhold til om noget ønskes rettet til, så er det i lige så høj grad vigtigt, at jeg er i stand til at kommunikere ud, når der er noget. Specielt når det kommer til at arbejde udenom og/eller forholde sig til de begrænsninger eller pludseligt opståede udfordringer, som mit handicap kan medføre.

Ét er, at jeg sidder I kørestol. Her er det ret tydeligt, at jeg har problemer med mine ben. Det er til at forholde sig til nogenlunde hurtigt. Men kørestolen viser fx intet om, at jeg grundet mit handicap, fx kan få pludselige problemer med ryg eller andre steder i kroppen.

Opstår noget sådan, er det ekstremt vigtigt man tidligt i en relation, har vendt disse ting og, hvad der kan gøres i en opstået situation. På den måde kan man langt hen ad vejen undgå at en leg behøver stoppe helt, blot fordi man har en lille “udfordring”.

Det er også utrolig vigtigt, på et tidligt tidspunkt at få snakket igennem, hvilke begrænsninger man har og, hvad de betyder for én i forskellige sammenhænge.

At jeg har en kørestol, sætter naturligvis nogle begrænsninger og gør, at nogle ting er vanskelige. Nogle ting kan være decideret umulige.

Vil man, som jeg, gerne kunne begå sig i BDSM, så er det ekstremt vigtigt, at man fra starten når man finder en potentiel relation, hurtigt får bugt med den, har jeg erfaret, gængse opfattelse, at “X sidder i kørestol, så er det og det og det etc. umuligt”.

Har man begrænsninger, så er nogle ting naturligvis vanskeligere, men langt det meste kan faktisk lade sig gøre, hvis man er åben og taler om tingene.

Aftercare er den største udfordring jeg har mødt i forhold til de opstillede punkter.

For, hvordan gør man det, når man fx sidder i kørestol?

Kørestolen ændrer ikke på, at alt det mentale, lyttende, støttende mv., der kan være en del af Aftercare, er ting jeg sagtens kan på lige fod med alle andre.

Men, hvad så med de mere fysiske dele?

Jeg kommer aldrig til at kunne løfte en person op og bære dem hen på fx en seng. Jeg kommer aldrig til at kunne flytte en person, der er gået i gulvet og ligger i Bambi-land.

Jeg kan dog sagtens yde den samme omsorg mv. på min måde.

Tæpper, pude, drikkevarer, snacks mv. kan jeg sagtens finde ved behov.

Ja sågar fysisk nærvær med en, der ligger på gulvet, kan jeg sagtens. Jeg er heldigvis så mobil, at jeg blot sætter mig på gulvet, og så foregår Aftercare der, hvis det er et behov.

Nogle gange kan jeg grundet en dårlig ryg, ikke komme ned og være så tæt, men så har jeg erfaret en løsning, som indtil nu, har været lige så givende og tryghedsskabende.

I de tilfælde, er det nok, at jeg kører min kørestol helt tæt på vedkommende, så de kan mærke den. Dermed kan de mærke mig og ved jeg er hos dem ved behov.

DDLG.

Jeg har den senere tid bevæget mig ind i den mere bløde ende af BDSM-spektret. Dermed ikke sagt, at jeg har lagt ovenstående på hylden.

Jeg har blot fundet en niche mere, som tiltaler mig og, hvor der ikke er fokus på det hårde eller det seksuelle, men mere det omsorgsfulde og guidende. Jeg er langt fra lige så rutineret i denne del, men har fundet måder at gøre det på, så det virker lige så godt og giver lige så meget til begge parter, som den hårdere ende af BDSM.

Mere om det på et senere tidspunkt, hvor dette er temaet.

Dette var et lille indblik i min verden og, hvordan jeg får forskellige ting til at lykkes.

Hvad gør man, hvis man er interesseret i at vide mere, få noget uddybet eller blot har lyst til at lære mere om mig?

Har man lyst, er man velkommen på min Fetlife-profil under navnet SirCwheel.

Man er velkommen til at følge og har man spørgsmål eller andet man er nysgerrig på, er man velkommen til at skrive en PB.

Tak til jer, der læste med så langt.

#sensuelle #wheelchair #BDSM #kørestol #kink #Challenge #SirCwheel #fetlife #confession #dominant #master #dom #slave #master #whip #pisk #flogger #gangbesværet #invalid #legesyg #sex #erotik #kinksters #fetlife #scor #dating #handicap